ICC-konference om uddannelse begynder i dag

Bedre uddannelse står højt på dagsordenen i alle arktiske samfund - lige fra Tjukotka i Rusland til her i Grønland. Men samtidig byder det arktiske udddannelsessystem også på mange udfordringer.
Foto © : Ane-Marie Petersen/KNR
13. februar 2018 07:56

I dag åbner inuitorganisationen ICC en stor uddannelsekonference i Nuuk, hvor 90 deltagere fra hele Arktis skal fortælle om status på uddannelse i Arktis.

Nuuk summer i disse dage af ICC-medlemmer fra hele Arktis, der mødes i hovedstaden for at drøfte inuit uddannelse.

Det er ICC Greenland der er vært og formand Hjalmar Dahl vil her tirsdag morgen byde de omkring 90 deltagere velkommen i Katuaq. 

Formålet med det tre dage lange seminar er at finde successer og mangler ved blandt andet inuit pædagogik og sprog i de formelle uddannelsessystemer i de arktiske lande.

Seminaret skal ende med en rapport der redegør for status for inuit uddannelse på de arktiske breddegrader. Desuden skal mødet styrke inuit pædagogik og sprog gennem udveksling af erfaringer fra de forskellige inuit cirkumpolare regioner. 

Allerede i dag på konferencens første dag er der mulighed for at høre nærmere om uddannelses udfordringer for inuit i Alaska, Canada og i Tjukotka.

Konferencen "Inuit Education Summit" varer frem til på torsdag den 15. februar. Og hele Grønland kan følge med på KNR-2, som transmitterer hver dag fra her i dag klokken 8.30.

Og man kan vælge om man vil høre konferenceoplæggene på originalsproget, eller med grønlandsk versionering.

Det sker ved at vælge det ønskede på jeres TV´s lydspor.

 

Konferencen kan også følges direkte her:

 

LÆS OGSÅ 2018 bliver et travlt år for ICC