ICC ind i sprogdebatten

Nu blander ICC-formand Aqqaluk Lynge sig også i den igangværende debat om det grønlandske sprog, og dets position her i landet.
Skrevet af Karsten Sommer
24. april 2013 07:09

ICC-præsidenten mener ikke debatten har så meget med sprog at gøre.

- Så vidt jeg kan vurdere, er det mere et spørgsmål om den sociale og økonomiske situation i samfundet, og manglen på uddannelse, som bør være udgangspunktet for en dialog.

- Vores sprog er allerede sikret som det andet officielle sprog, og oprindelige folks rettigheder, som vi har kæmpet for globalt, har vundet vid udbredelse, påpeger Aqqaluk Lynge.

Og så skriver han, med henvisning til den igangværende debat om spirende tendenser til racisme her i landet, at:

- Man skal også huske på, at når man kæmper for sine rettigheder, så vil det være paradoksalt at man samtidig bekæmper andres rettigheder!