IA om Kielsens nytårstale: Mangler visioner for fremtiden

Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, gav ingen klarhed i usikkerheden om, hvem der står i spidsen for landet, mener IA om Kielsens nytårstale. Demokraternes Nivi Olsen bakker om omkring indholdet af talen.
Demokraternes Nivi Olsen bakker om omkring indholdet af talen. Foto © : Naalakkersuisut
07. januar 2021 05:10

- Vi mangler budskaber, der peger fremad. Det, der er sket, fylder meget mere i talen, siger Múte B. Egede.

Af mangler peger han blandt andet på en forklaring på, hvilken økonomisk og politisk kurs, Grønland bliver ledt frem til i de næste ti år.

Kim Kielsen brugte meget af talen på at fortælle om, hvad Naalakkersuisut har opnået, og hvad der vil kommer ud af dem.

LÆS OGSÅ Kielsen i nytårstale: Det nye år vil styrke Grønland

Og han kom godt omkring de emner, han skulle tale om, mener Nivi Olsen.

- Jeg mener, at han sagde det, han skulle sige, og kom omkring de emner, som han skulle komme frem til, siger Nivi Olsen.

Kielsen talte også om, at Naalakkersuisut skal påbegynde en ældrepolitik, en ny turismestrategi og udvikling af fjernundervisning.

Nivi Olsen mener dog, at formand for Naalakkersuisut kunne tale om mere borgernære emner.

- Men det nåede han til sidst. Og det gav en varme og noget styrke, siger Nivi Olsen, der henviser til Kielsens opråb til de unge om at sætte sig højere mål.

Opråbet undgik heller ikke Múte B. Egedes opmærksomhed.

- Vi kan ikke modsige det, der handler om udvikling indenfor ungeområdet, og dér må vi stå sammen, siger Múte B. Egede.

Han stiller sig også tilfreds med Kielsens bøn om større sammenhold i samfundet.

LÆS OGSÅ Kielsens Naalakkersuisut-fremtid hænger i det uvisse

Han mener dog, at der er nogle emner, som glimrer med deres fravær.

- Af mangler kan vi nævne kulturaktørerne, og at samfundet skal hente styrke i kulturen på vejen frem, siger Múte B. Egede.

Han kan heller ikke lade være med at lægge mærke til, at der ikke blev sagt noget om udskiftningen i Siumuts top.

- Spørgsmålet om hvilken kurs Naalakkersuisut og Siumuts formand sætter, og hvilken af dem vi i landet skal følge, er stadig ikke besvaret, siger Múte B. Egede.

LÆS OGSÅ Erik Jensen: Jeg regner stærkt med, at jeg snart bliver formand for Naalakkersuisut

Og i Nivi Olsens øjne virker det som om, at Kielsens optræden er mærket af, at han ikke længere er formand for Siumut.

- Jeg savner det lys i Kim Kielsens øjne, som vi plejede at se og som vi kender så godt, siger Nivi Olsen og fortsætter.

- Måske har formandsskiftet i hans parti sat sit mærke i ham. Det tror jeg er grunden, siger Nivi Olsen.