VIDEO IA og Demokraterne kræver underskuddet på bordet

Ved tirsdagens valgdebat blev den ansvarlige naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq fra Siumut, igen spurgt til størrelsen på underskuddet landskassen.

Holder Naalakkersuisuts budget for 2014 eller ej? Det spørgsmål ville en af KNR’s brugere gerne have svar på under tirsdagens tv-transmitterede debat.

Men Vittus Qujaukitsoq henholdt sig til landets love.

- Jeg kan berolige Inuit Ataqatigiit med, at landet ikke er på vej mod økonomisk kollaps.

- Det eneste, man skal bemærke, det er, at vi kommer til at få en mindre indtægt end forventet. Og det er det, der kommer til at berøre landskassen, siger han og vil først orientere finansudvalget, inden befolkningen får tallene på bordet.

Læs også Vittus: Færre smøger og øl giver underskud

- Vi følger loven, som vi skal. Det er under ansvar, at vi arbejder. Så jeg kan ikke stå og fremtrylle nogle ting bare fordi IA kræver det.

- Vi kommer til at få et underskud. Det har vi jo også varskoet i forbindelse med efterårssamlingens start at vi får mindre skatteindtægter pga. mindre forbrug af alkohol, tobak og skatter. Men derudover er der en lang række indtægter, som er blevet mindre end skønnet, deriblandt makreller, siger naalakkersuisoq for finanser.

Det svar var tre af deltagerne i debatten ikke specielt tilfreds med.

- Det klinger lidt hult, når man siger, grunden til man ikke er kommet med den information er, at man ikke har holdt et møde i Naalakkersuisut. Det kan da formandsbesluttes, og så kan det sendes med et tryk på en e-mail til finansudvalget, og sekundet derefter kan det ryge til pressen. Der er ingen grund til at udskyde det, siger medlem af finansudvalget Naaja Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit.

Læs også Vittus Qujaukitsoq: Landskassen får et underskud

- Jeg har en forhåbning om, at de her ting kan fremkomme inden valget, sådan så vælgerne ved, hvor vi står. Jeg synes, det er vigtigt, det kommer inden valget, mener Jacob Abelsen fra Atassut.

- Det er synd for vores befolkning, at den hele tiden skal leve med den her hemmelighedsfulde Naalakkersuisut. Der er ingen tiltro til Vittus Qujaukitsoq, siger Randi Vestergaard fra Demokraterne.

Onsdag aften er der svar
Vittus Qujaukitsoq sagde derefter, at han ville orientere det relevante udvalg onsdag, hvorefter han ville kunne fortælle om det på tv om aftenen.

- Landets økonomi er så robust, at vi kan modstå et underskud netop, fordi vi har en god likviditet, sagde den fungerende naalakkersuisoq, hvilket beroligede Jacob Abelsen fra Atassut.

- Også set i forhold til, hvordan regnskabet så ud med udgangen af 2013. Det er et robust regnskab, siger Jacob Abelsen.

Læs også GA afkræver svar fra Vittus Qujaukitsoq

Men både Demokraterne og Inuit Ataqatigiit var uforstående.

- Man har altid været efter os i den tidligere koalition (IA & Demokraterne fra 2009-2013, red.), fordi vi præsterede at holde budgetterne. Vi svingede ikke op og ned som en elevator, som vi åbenbart er på vej til igen, siger Justus Hansen fra Demokraterne.

Det fik Vittus Qujaukitsoq til at gøre opmærksom på, at den siddende regering overtog et underskud på 100 millioner.

- Vi fik vendt et underskud på 100 millioner til et overskud på 77 millioner. Så man skal ikke komme og fortælle, at man ikke har styr på økonomien, siger Vittus Qujaukitsoq.

Læs også Finansudvalgsmedlem efterspørger tal for Landskassens underskud

Men Aaja Chemnitz Larsen fra IA kan ligeledes huske langt tilbage.

- I 2009, da vi overtog styringen, så fik vi jo en regning med på, hvad var det, 500 millioner kroner. Så jeg synes, man måske lige skal feje for egen dør, inden man sender regningen videre.

- Nej, jeg er ikke tryg ved det her, og jeg synes, det er enormt vigtigt, vi får de her tal på bordet. Befolkningen fortjener at få de her tal på bordet. Det kan kun gå for langsomt. Selvfølgelig skal loven overholdes. Vi er nødt til at vide, hvor dyb er den her krise. Det har befolkningen ret til at vide, mener Aaja Chemnitz Larsen.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt