IA og Demokraterne fortsætter samarbejdet i Sermersooq

Det gode samarbejde mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq fortsætter uændret, skriver IA's gruppeformand Mille Søvndal i en pressemeddelelse.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
12. december 2014 05:55

Det sker med henvisning til, at Demokraternes formand Andreas Uldum( i dag i forbindelse med Inatsisartuts konstituerende samling tiltræder som Naalakkersiusoq for Finanser og Råstoffer og derfor må tage  søge orlov fra kommunalbestyrelsen.
 
Her afløses han af sin suppeant  Poul Hansen, mens ny gruppeformand bliver Justus Hansen.
 
At Andreas Uldum søger orlov får ingen ændringer i koalitionen i kommuneqarfik Sermersooq, understreger Mille Søvndal.

 

Har opnået gode resultater

Og Demokraternes nye gruppeformand Justus Hansen fastslår samtidig, at Demokraterne sammen med IA har opnået mange gode resultater.
 
- Og det vil vi gerne fortsætte med i resten af valgperioden, siger han. - Det samme siger Mille Søvndal.
 
Demokraterne og IA har dannet koalition i Kommuneqarfik Sermersooq siden storkommunens start i 2009.