I Narsarsuaq frygter man en amerikansk base
For de omkring 40 borgere, der er tilbage i Narsarsuaq, er bygden blevet en brik i et større geopolitisk spil.
Lukningen af bygdens lufthavn havde allerede kastet usikkerhed over fremtiden, da det kom frem, at amerikanerne var interesseret i at gøre Narsarsuaq til en base.
- Kan du huske det? Var du i Nuuk, da de begyndte at komme med trusler?, spørger Konkordia Sørensen Gabriel. Hun har en hytte i Narsarsuaq, som hun ofte tager til. Hun har en forretning i Nuuk.
Hun henviser til de hektiske dage i januar, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, i en periode nægtede at udelukke brug af amerikansk militær for at overtage kontrollen af Grønland.
- Det er den samme følelse, siger hun.
I sidste ende udelukkede Trump en militær invasion. En arbejdsgruppe med Grønland, Danmark og USA blev dannet, som skal finde en løsning på amerikanernes sikkerhedsinteresser i Grønland.
Borgerne i Narsarsuaq er både bekymret og håbefulde over en styrket militær tilstedeværelse i bygden. Ifølge dem afhænger det hele af, hvis militær der kommer til bygden.
Tavshed giver plads til spekulationer
Oplysningen om den amerikanske interesse i Narsarsuaq kom frem under en høring i det amerikanske senat.
Men ud over det har der ikke været mange oplysninger om, hvordan det går.
- Vi taler meget om det, fordi vi ingenting får at vide, hverken fra naalakkersuisut eller fra dansk side, siger Ole Guldager.
Han kom til Narsarsuaq i 1970'erne, og driver i dag museet i bygden.
Han tilføjer, at han godt forstår, at myndighederne går stille med dørene, når der er så meget på spil.
Også John Burfell Jensen siger, at militær tilstedeværelse fylder, når snakken falder på bygdens fremtid. Han har stået for driften af et vandrehjem i Narsarsuaq i 31 sæsoner.
- Rygterne er jo mange, og de får hurtigt næring, siger han.
Borgerne i Narsarsuaq efterlyser i det hele taget oplysninger om, hvilken retning drøftelserne mellem Grønland, Danmark og USA går imod.
De få oplysninger, der kommer frem, får derfor meget opmærksomhed blandt borgerne.
Ifølge flere, som KNR har talt med, har der været bud på at overtage hotellet, som blev lukket i april. Men ifølge Storch Lund er det blevet stoppet.
- De skal lige afvente med forsvaret og med, hvad der sker. Det tyder på, at man satser meget på, at det skal blive et militært område, siger Storch Lund, som i mange år har arbejdet som mekaniker og leder ved lufthavnen.
Frygter tvangsflytning
KNR har talt med flere i Narsarsuaq, som ser tre scenarier for sig med hensyn til øget militær tilstedeværelse: Det bliver enten det danske militær, Nato eller det amerikanske militær, der flytter ind.
Bygdeformand Mouritz Karlsen har tidligere fortalt KNR, at borgerne i Narsarsuaq frygter, at de ikke vil få lov til at blive, hvis amerikanerne gør Narsarsuaq til deres base.
Det samme billede tegner sig, da KNR taler med borgerne.
- Det helt store spørgsmål er, hvilke krav der vil blive stillet til os, der bor her, hvis amerikanerne opretter en militærbase her. Kravene kan blive så omfattende, at vi i sidste ende bliver nødt til at forlade vores hjem, siger Storch Lund.
Ole Guldager deler den bekymring.
- Der skal man se på, hvad der er i Tyskland for eksempel, og hvad der er i andre lande. Hvordan fungerer de amerikanske baser. De er lukket samfund. Der er et hegn oppe og der er en stor port. Du kommer kun ind, hvis du har lov, siger Ole Guldager.
Han har som barn været i Kangerlussuaq, da det stadig var under amerikansk kontrol. Han fortæller, at der var streng kontrol med de mennesker, der gik ind i det amerikanske område af basen.
Kunuk Grønvold mener, at Donald Trump i det hele taget er gået for langt. Den tidligere køkkenchef i Hotel Narsarsuaq vil slet ikke have noget med amerikanerne at gøre:
- Jeg vil sige, at det er skammeligt, at Grønland stadig ser USA som allieret, på trods af, at deres præsident er kommet med de her udtalelser om at overtage Grønland. Det er krænkende, siger Kunuk Grønvold.
Hvad angår Narsarsuaqs fremtid, vil han hellere se på, hvad der er af erhvervsmuligheder.
Kilde til usikkerhed, men også til håb
Mens der er dyb skepsis over for det amerikanske militær, er der mere åbenhed over for Nato og det danske militær.
Selvom udsigten til øget militær tilstedeværelse skaber usikkerhed, skaber det også håb.
For siden lufthavnen i bygden blev lukket, har Narsarsuaq kørt videre på lavt blus. Hvis der kommer soldater ind, og borgerne gerne må blive, er forventningen, at nyt liv bliver pustet ind i bygden.
Niviaaluk Lund Amondsen er opvokset i Narsarsuaq og ejer i dag en café og vandrehjem i bygden. Hun har ligesom andre, som KNR har talt med, bekymringer over amerikanerne. Hun er dog mere positiv over for det danske militær.
– Jeg har en bekymring: hvis det bliver amerikanske soldater, om vi får lov til at blive boende her, eller om vi bliver tvunget væk. Hvis det bliver amerikanerne, er dette noget, der skal afklares.
– Men jeg vil ikke have noget imod det, hvis det bliver danske soldater. Dem byder jeg velkommen. Jeg vil bare være taknemmelig, hvis det kan skabe mere liv og flere mennesker her, siger Niviaaluk Lund Amondsen.
Det samme siger flere andre borgere, som KNR har talt med. Også Nato-soldater vil blive budt velkommen af de lokale.
Naalakkersuisut: Grønlands befolkning skal inddrages
Borgmester i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen, har tidligere sagt, at man må vente med at træffe en beslutning om Narsarsuaqs fremtid til arbejdsgruppen mellem Grønland, Danmark og USA når frem til et resultat.
Udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, forventer, at de vil nå frem til et resultat inden året er omme.
Naleraqs Mette Arqe-Hammeken har spurgt ind til, hvad der er opnået i drøftelserne i arbejdsgruppen mellem Grønland, Danmark og USA.
Naalakkersuisut svarer, at drøftelserne foregår bag lukkede døre.
Men naalakkersuisut vil sikre inddragelse af Grønlands befolkning i spørgsmål om styrket militær tilstedeværelse i Grønland, skriver de.
Samtidig understreger naalakkersuisut, at deres position i arbejdsgruppen stadig er respekt for det grønlandske folks selvbestemmelsesret samt kongerigets suverænitet og territorielle integritet.
Naalakkersuisut skriver videre, at Grønland er klar til samarbejde med USA om styrket forsvar og sikkerhed i Arktis.
