I dag går USA til valg – her er de vigtigste spørgsmål
I dag går amerikanerne til valg. De skal vælge, om de vil beholde republikaneren Donald Trump som præsident, eller om demokraten Joe Biden skal flytte ind i Det Hvide Hus.
Fra klokken 21 kan du følge med på KNR1, og her på knr.gl opdaterer vi også med seneste nyt hele aftenen og natten.
De første valgsteder åbnede klokken 02 grønlandsk tid i nat i New Hampshire og i delstaten Vermont i det nordøstlige USA.
De sidste valgsteder lukker klokken 02.00 i nat grønlandsk tid i Alaska.
USA har omkring 239 millioner stemmeberettigede vælgere. Op mod 150 millioner amerikanere forventes at stemme ved valget ifølge Michael McDonald, der er professor ved University of Florida ifølge dr.dk
Hvornår er der en afgørelse?
Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål. Det kan nemlig trække ud.
Traditionelt kan tv-stationerne og nyhedsbureauet AP erklære en vinder på valgaftenen baseret på de stemmer, der bliver talt op.
Men i dagene efter valget kan der komme brevstemmer ind i flere stater, som er sendt på valgdagen. Og de brevstemmer skal tælles med i det endelige resultat.
Foto: Scanpix
Hver stat har sine regler, og i nogle stater modtager man stemmesedler helt frem til 17. november ifølge Ritzau.
Det er Trump imod. Han mener ikke, at en eneste stemme efter selve valgdagen, bør tælles med.
14. december skal valgmændene dog træde sammen for at afgive deres stemmer formelt.
Hvad er det for noget med svingstaterne?
I en del stater er valget så godt som afgjort på forhånd. Traditionelt er der nemlig stater, der stemmer republikansk, og der er stater, der traditionelt stemmer demokratisk.
Og så er der stater, der kan gå begge veje. De bliver kaldt for svingstater, og de er: Arizona, Florida, Georgia, Michigan, Minnesota, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Pennsylvania og Wisconsin.
I Florida er valget næsten altid tæt. De seneste år har Republikanerne dog haft et lille overtag. I år forventes det også, at Florida kan blive potentielt afgørende for, hvem der bliver valgt til præsident.
I år er Florida desuden at betragte som Donald Trumps hjemstat efter et skift fra New York i efteråret 2019.
Foto: Scanpix
Og så er der Texas.
Texas har længe været den største republikanske stat og uden for rækkevidde for Demokraterne, hvis kandidater har tabt på stribe i næsten tre årtier. I 2020 har Demokraterne dog fornyet håb om at gøre Texas til en af de stater, som begge partier kan vinde.
I fredags besøgte Joe Bidens kandidat som vicepræsident, Kamala Harris, staten. Det er et klart signal om, at partiet anser det for muligt at vinde Texas, skriver nyhedsbureauet AP ifølge dr.dk.
9 millioner vælgere har allerede afgivet deres stemme i staten. Det er flere, end der stemte i Texas ved valget i 2016.
De afgørende valgmænd
I alt er der 538 valgmænd. De er fordelt ud over landets 50 delstater.
Hver stat har et vist antal valgmænd, og derfor kan stater med flest valgmænd blive helt afgørende. For at få en plads bag skrivebordet i Det ovale kontor, handler det om at nå den magiske grænse på 270 valgmænd - altså flertallet.
Delstaterne bestemmer selv, hvordan de vil fordele deres valgmænd mellem kandidaterne.
Derfor behøver det altså ikke at være den kandidat, der får flest stemmer, der automatisk bliver præsident. Det er sket fem gange, at den kandidat, der har fået flest stemmer, ikke er blevet præsident. Senest i 2016, hvor Hillary Clinton tabte til Donald Trump.
Faktisk stemte flere end 2,8 millioner amerikanere på Hillary Clinton end på Donald Trump.
