I 20.000 år er isbjørnene blevet færre og færre

Isbjørnene bliver færre og færre, og den gulhvide bjørn står som et ikon på den globale klimakrise. Men vi ved intet om, hvordan tidligere tiders klimaforandringer har påvirket isbjørnen. Før nu.
En forholdsvis lille forøgelse af temperaturen i vandet og lidt mindre havis er lig med en ret voldsom nedgang i isbjørnebestanden, siger professor Eline Lorenzen. Foto © : Marianne Jacobsen
Skrevet af Mikkel G. Rasmussen
08. november 2023 13:32

Nyheden om at verdens største bjørn - isbjørnen - er truet, er udgivet for længst.

Og det er da også alt andet end en ny historie. Helt ny forskning i grønlandske isbjørnes DNA viser, at der løbende er blevet færre og færre isbjørne i Grønland de sidste 20.000 år.

Det er adjunkt Michael Westbury og professor Eline Lorenzen på Globe Institute, der står bag den nye forskning.

Her har de undersøgt og analyseret DNA og føde hos nulevende isbjørne. De har også undersøgt historiske data for klimaet.

- Vores analyser afslører et mønster af, at antallet af isbjørne er blevet markant reduceret flere gange siden sidste istid, siger Eline Lorenzen.

Små ændringer med voldsomme konsekvenser

Men hvorfor sker den udvikling, og hvorfor har isbjørnen været på tilbagetog i 20.000 år? 

Det er der ifølge Michael Westbury en simpel forklaring på.

- Når temperaturen i havet stiger, så er der mindre havis, og dermed færre sæler, som isbjørnen lever af, forklarer Michael Westbury i pressemeddelelsen.

Det, der overraskede forskerne og deres kollegaer mest, da de analyserede data, var, hvor stor indflydelse bare en lille ændring i miljøet har haft for isbjørnene.

- En forholdsvis lille forøgelse af temperaturen i vandet, og lille reduktion i mængden af havis, resulterer nemlig i en ret voldsom bestandsnedgang hos isbjørnen, siger Eline Lorenzen.

Hvordan ser fremtiden ud?

Den globale opvarmning holder ikke ligefrem pause, og det kan tydeligt ses her i landet.

Og med udsigten til, at havtemperaturen i værste fald stiger to til fem grader, er det ikke en god tilværelse, som den gul-hvide bjørn ser ind i.

Men der et lille håb for isbjørnens overlevelse på længere sigt.

Forskningen har nemlig vist, at isbjørne i Østgrønland faktisk kan ændre, hvad de spiser. Det betyder helt konkret, at de slipper for at konkurrere om maden, og at der i sidste ende er mad nok til dem alle sammen. 

- Hannerne indtager flere forskellige sælarter, mens hunnerne spiser ringsæler. Det er noget, arter kan gøre, hvis der er få ressourcer, siger Michael Westbury.