Historisk stort julemarked i Det Grønlandske Hus

Det Grønlandske Hus holder i den kommende weekend julemarked i Løvstræde. Og det bliver et historisk stort et af slagsen.
Foto © : Det Grønlandske Hus
Skrevet af Kenneth Elkjær
08. december 2016 13:48

38 boder bliver det til i weekenden, når Det Grønlandske Hus i Løvstræde midt i København holder det største julemarked nogensinde. Det skriver huset på sin hjemmeside.

- Her i december måned har vi besøg af mange mennesker i Det Grønlandske Hus, der efterspørger sælskindsluffer, sutsko og den slags. Det sælger vi desværre ikke i vores boghandel, så julemarkedet er en kærkommen mulighed for mange for at få fingre i grønlandsk husflid, skriver de.

Julemarkedet foregår lørdag klokken 11 til 16, og søndag er der åbent til klokken 17. Det Grønlandske Hus forventer et stort fremmøde:

- Hele huset plejer at være pakket med mennesker til julemarkedet.