Historiker om coronakrisen i Grønland: Aldrig har vi været mere isolerede

Hvis du går og føler dig lidt alene for tiden, er det ikke mærkeligt.

Den globale coronakrise har nemlig ført til et historisk lukket Grønland - både for landet og for den enkelte borger. Det vurderer historiker Jens Heinrich, som blandt andet har forsket i Grønlands forhold under Anden Verdenskrig.

De seneste uger har Naalakkersuisut og Inatsisartut vedtaget en række påbud og love, som aldrig har været set før i Grønland.

LÆS OGSÅ Nu må myndigheder tvangsbehandle personer

Det gælder for eksempel en lov, der giver myndighederne ret til at tvangsundersøge, -indlægge og -behandle borgere "for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom".

Samtidig har politiet med loven fået ret til at opløse indendørs og udendørs forsamlinger - på nær i private hjem - helt uden en dommerkendelse.

Og det er helt historiske tiltag, som ikke har fundet sted i Grønland før, påpeger Jens Heinrich.

Anden Verdenskrig åbnede Grønland - nu er landet lukket

I dag er al passagerflyvning ind- og ud af Grønland lukket, mens flyvning og sejlads mellem byer og bygder ikke er muligt.

Selv om varer stadig kan komme ind og ud af landet, har Grønland alligevel aldrig været så lukket som nu - end ikke under Anden Verdenskrig, påpeger Jens Heinrich.

Dengang var al kontakt til Danmark afbrudt på grund af nazisternes besættelse af Danmark. Til gengæld blev Grønland åbnet mod USA og Canada, hvor nye varer og personer pludselig kom fra og til.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut laver præcisering: Politiet skal ikke have adgang til private hjem

På den måde var Grønland mere åben mod omverden under Anden Verdenskrig, end i dag under coronakrisen, vurderer historikeren.

- Der var jo forbindelser under krigen til USA og Canada og faktisk også Europa gennem Portugal. Der var åbnet op for nye kanaler under Anden Verdenskrig, siger Jens Heinrich.

Kriser kan føre til nye idéer

Forskellen fra Anden Verdenskrig til nu er dog, at internettet i dag gør kontakt og nyheder til og fra resten af verden mulig. Til gengæld er den personlige frihed i Nuuk mere indskrænket end nogen sinde.

Det er i dag forbudt at samles flere end 10 personer i hovedstaden. Reglen gælder også i hele Danmark, og mens der under Anden Verdenskrig var et generelt forsamlingsforbud i Danmark, har det aldrig før været indført i Grønland, påpeger Jens Heinrich.

Heller ikke påbuddene om at holde institutioner og skoler i Nuuk lukkede har været set på grund af sundhedsfare før.

LÆS OGSÅ Der er flertal for vidtgående hastelov

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, påpeger historikeren.

Vigtigst ser det ud til - indtil videre - at Grønland undgår mange corona-smittede borgere.

Og så fører kriser ofte til nye idéer og måder at anskue verden på, påpeger Jens Heinrich. Det skete også for Grønland under Anden Verdenskrig.

- Det åbnede for nye muligheder, og man fik jo følelsen i Grønland af, at man godt kunne selv. Man behøvede ikke at blive holdt i hånden af Danmark hele tiden, siger han.

Og coronakrisen kan også give nye idéer både til grønlændere og andre verden over i forhold til, hvordan kloden skal klare sig i fremtiden.

- Jeg tror, at denne her situation gør, at man må tænke ting anderledes. Måske bliver en af konsekvenserne, at man i højere grad bliver selvforsynende. Måske også den her overordnede tanke om, at vækst er det eneste rigtige, også bliver udfordret, siger Jens Heinrich.