Historiker: Grønland kan ikke drages til ansvar for eksperimentbørnene

Skal Grønland også give en undskyldning til de såkaldte eksperimentbørn? 

Ja, siger Helene Thiesen og Gabriel Schmidt, der begge var blandt de 22 børn, der i 1951 blev sendt fra Grønland til Danmark i et siden stærtk kritiseret opdragelseseksperiment.

Et eksperiment, som den danske statsminister Mette Frederiksen i denne uge sagde officielt undskyld for på vegne af den danske stat.

Mette Frederiksen kommer også til Grønland for på grønlandsk jord at gentage undskyldningen. Det sker på tirsdag.

Men her vil der også være et ønske om, at Grønland siger undskyld for sin rolle i eksperimentet. 

- Grønland bør også give os en officiel undskyldning, sagde Gabriel Schmidt efter onsdagens arrangement på Nationalmuseet i København, hvor statsministeren så de seks nulevende eksperimentbørn i øjnene og sagde undskyld. 

LÆS OGSÅ Tidligere eksperimentbarn: Grønland bør også sige undskyld

- En officiel undskyldning fra Múte kunne jeg godt tænke mig skete oppe i Grønland sammen med os, uddybede han.

Også Helene Thiesen forventer at få en grønlandsk undskyldning: 

- Det mener jeg bestemt, og det håber jeg, at de gør i næste uge i Nuuk, hvor jeg også tager derop for at høre, om de nu siger undskyld, sagde hun.   

Kolonimagten havde ansvaret 

I november 2020 udkom en historisk udredning om de 22 grønlandske børn, som dokumenterer, at børnene blev sendt til Danmark med opbakning fra et stort flertal i Grønlands Landsråd. 

Helt præcist stemte 19 for og fire imod på et møde i landsrådet i 1950.

I udredningnen står der, at Landsrådets funktion i sagen var rådgivende, men at magten til at træffe beslutningen lå i Danmark.

Og det er en vigtig pointe, mener Marianne Jensen.

Hun er ekstern lektor på Ilisimatusarfik og har især beskæftiget sig med Grønlands nyere historie. 

LÆS OGSÅ Eksperimentbarn om undskyldning: En rejse på 70 år er snart slut

Ifølge hende havde Grønlands Landsråd på det tidspunkt ingen reel indflydelse. 

- Jeg er ikke enig i, at Grønland skal drages til ansvar for den måde, tingene er sket på med hensyn til eksperimentbørnene, siger hun. 

-  Vi snakker om kolonitiden. Det var et dansk initiativ. Det var et dansk ansvar, og måden tingene blev håndteret på og gennemført på, lå på de danske beslutningsmyndigheders hænder.

Marianne Jensen forklarer, at der allerede inden det pågældende landsrådsmøde var blevet lavet en aftale med Red Barnet om opdragelsesforsøget. 

- Den beslutning var allerede truffet, inden de danske myndigheder havde en snak med det grønlandske landsråd, siger hun. 

Danmark lyttede ikke 

Undervejs i planlægningen af opdragelsesforsøget blev der desuden lavet en del ændringer, og de ændringer blev ikke fremlagt for landsrådet. 

- Så landsrådet var på ingen måde med til at beslutte, at børnene skulle anbringes på det børnehjem, der skulle bygges, mens de opholdt sig i Danmark, fortæller Marianne Jensen. 

Selvom hun ikke mener, Grønland bør sige undskyld, mener hun, at den danske undskyldning var helt på sin plads.

- Jeg synes, det var rart og godt, at Danmark officielt gav en undskyldning for det, som børnene blev udsat for. Og for den måde Grønland og grønlændere er blevet behandlet på, og de følger, som moderniseringen har haft, siger Marianne Jensen. 

LÆS OGSÅ Statsminister undskylder til eksperimentbørn: Konsekvenserne har været umenneskelige

Det er nemlig vigtigt at forholde sig til kolonitidens menneskesyn, og de konsekvenser, det har ført med sig, påpeger hun: 

- Det menneskesyn, der var i Danmark på det tidspunkt var, at grønlændere var laverestående væsener, som ikke selv kunne overskue noget eller skulle have noget at skulle have sagt, siger Marianne Jensen og fortsætter: 

- Det menneskesyn kan man også genkende i den forskning, jeg selv har foretaget i moderniseringstidens første årti fra 1950 til 1960. Beslutningerne blev gennemført uden inddragelse af den grønlandske befolkning eller politikere. Det er sådanne ting, der har haft vidtrækkende følger for eftertiden.