Herman Berthelsen tager fire år mere

Vælgerne i Qeqqata Kommunia belønner borgmester Herman Berthelsen for hans utrættelige arbejde for at få fokus på landets lille store kommune. Betegnelsen er en af dem, Berthelsen har brugt for at få sin kommune ind i folks bevidsthed.
Skrevet af Peter Troelsen
02. april 2013 22:34

Vælgerne i Qeqqata Kommunia belønner borgmester Herman Berthelsen for hans utrættelige arbejde for at få fokus på landets lille store kommune. Betegnelsen er en af dem, Berthelsen har brugt for at få sin kommune ind i folks bevidsthed.

Med et glimrende valg, både for borgmesteren og hans parti, fik Siumut også borgmesterposten i Qeqqata Kommunia i endnu fire år, og det blev til godt 500 personlige stemmer til den siddende borgmester.

-Jeg betragter det som en stor tillidserklæring fra kommunens borgere. Kommunens størrelse har også gjort, at vi har kunnet lave mange forskellige ting, uden der kom alt for store problemer i kølvandet på det. Vi snakker sammen i partiet og finder ud af, hvad der skal ske i de kommende år. Først og fremmest skal vi have de nye medlemmer af kommunalbestyrelsen godkendt i valgbarhedsnævnet, og derefter tager vi den derfra, fastslår en stolt borgmester Herman Berthelsen.