Hellefisken skruer op for indkomsten i Qaanaaq

Borgerne i Qaanaaq er begyndt at tjene flere penge på grund af en fremgang i fiskeriet. Det er tal fra Grønlands Statistik, der viser, at indkomsterne stiger i Qaanaaq, og det er borgerne glade for, fortæller både formanden for KNAPK i Qaanaaq, og en socialrådgiver i byen.
Foto © : Kristiansen Piuaattoq
05. november 2018 11:01

- Da fiskeriet er gået fremad i de senere år, er der flere, der nu fokuserer udelukkende på at fiske. Hellefisk har fået stor værdi i vores hverdag, da indhandlingen til Inughuit Seafood er blevet meget indbringende, fortæller KNAPK formand i Qaanaaq, K´ulutana Kvist.

Én af årsagerne er, at flere hellefisk strømmer ind til Qaanaaq, fortæller driftchef i Royal Greenland, Niels Ole Møller. 

Og det kan ses i statistikken.

LÆS OGSÅ Befolkningens købekraft er styrket

Ifølge Grønlands statistik er indkomsterne i Qaanaaq steget med 8,1 procent fra 137.000 kr i 2016 til 148.000 kr. i 2017. 

Og den stigning kan mærkes blandt borgerne:

- Familierne har flere penge i lommerne og mangler ingenting. Og nogle er stoppet med at modtage hjælp fra det offentlige. Så de har stor gavn af fiskeriet, siger K´ulutana Kvist.

Det er ikke kun gennem fiskeriet, at indkomsten er steget. Sidste år igangsatte Selvstyret og Avannaata Kommunia et aktiveringsprojekt, og 8 personer i Qaanaaq har været beskæftiget gennem dette. 

LÆS OGSÅ Udfordringer i Qaanaaq skal løftes i flok

- Nogle var arbejdsløse, mens andre kom fra fiskeriet og fangsten, hvor de i perioder uden fiskeri og fangst kunne tjene nogle penge ved aktiveringsprojekterne, fortæller erhvervskonsulent i Avannaata Kommunia i Qaanaaq, Arruttaq Qujaukitsoq.

Og man kan ligefrem fornemme glæden ved, at Qaanaaq-borgerne har flere penge i lommen. 

- Enhver, der tjener sine egne penge bliver selvfølgelig glad. Byen bliver mere livlig, når folk ved, at der er flere penge at tjene, siger K´ulutana Kvist.

LÆS OGSÅ Qaanaaq-fiskere hiver mere i land