Tema: Tronskifte

Har du mødt Dronningen og Kronprins Frederik? Send os din historie

Søndag 14. januar får kongeriget en ny regent. Vi vil gerne høre fra dig, der har haft en særlig oplevelse med den nuværende dronning eller den kommende konge.
08. januar 2024 10:05

En kold januardag i 1972 blev en ung kronprinsesse Margrethe udråbt til regent og dronning fra balkonen på Christiansborg Slot.

Nu - efter 52 år - har hun valgt at overlade tronen til Kronprins Frederik.

Det sker under en ceremoni samme sted søndag 14. januar klokken 12 grønlandsk tid.

Både Dronning Margrethe og Kronprins Frederik har ved mange lejligheder utrykt stor glæde for Grønland, og begge har været her et hav af gange.

Måske har du mødt en af dem eller dem begge? I så fald vil vi gerne høre fra dig. Og send også et billede eller video af dit møde.

Vi læser og ser det hele, og måske bringer vi historien om dit møde på knr.gl, i radioavisen og Qanorooq i denne uge. 

Skriv din historie til os på news@knr.gl.