Handelsbalancen har det bedre

Både eksporten og importen er faldet, viser tal fra de første ni måneder af 2017.
Der er blevet sejlet færre varer til og fra Grønland Foto © : Henningsen Elena
Skrevet af Kenneth Elkjær
08. januar 2018 15:28

Der er blevet solgt mindre til udlandet, men samtidig har vi importeret mindre. Samlet set betyder det en forbedring af handelsbalancen på 125 millioner kroner sammenlignet med samme periode i 2016.

De første ni måneder af 2017 importede vi her i landet varer for 2973 millioner kroner. Det er et fald på hele 177 millioner, hvad der svarer til 5,6 procent. 

LÆS OGSÅ Mindre underskud på handelsbalancen

Til gengæld eksporterede vi også værre i et mindre omfang, end vi gjorde i samme periode i 2016. I alt faldt eksporten med 52 millioner kroner, eller 1,9 procent.

Dermed var det samlede resultat på handelsbalancen et minus på 271 millioner kroner. Det er en fremgang på 125 millioner kroner. Forskellen mellem eksporten og importen er altså blevet 125 millioner kroner mindre i perioden.

Underskuddet på handelsbalancen er siden 2013 kun gået en vej; ned. I 2013 var underskuddet på handelsbalancen 1,4 milliarder i de første ni måneder, mens minus i de tre første kvartaler i 2017 var 271 millioner.

LÆS OGSÅ Rejer og hellefisk skyld i eksport-nedtur

LÆS OGSÅ Tunge udgifter druknede vores eksport