VIDEO Hammond om sin hjertesag
Siumut præsenterede torsdag aften sine fire kandidater. Og Aleqa Hammond overskygger Martha Abelsen, Pitsi H. Høegh og Erik Jensen i medieomtale pga. det misbrug af Landskassen som kassekredit, som førte til, at hun trak sig som formand, og vi fik valg i efteråret sidste år.
Nu er hun klar til et nyt politisk kapitel, som meget vel kan ende med, at hun flytter til Danmark for der at arbejde på at gøre Grønland til et selvstændigt land.
- Det handler ikke blot om, at vi skal forstærke vores position i Danmark og i Rigsfællesskabet. Danmark skal også være med til at skabe et stærkere Grønland.
- Selvstændighed er ikke noget at være bange for. Det er noget, vi skal opnå i fællesskab, siger Aleqa Hammond til KNR.
Se et længere interview med Aleqa Hammond her:
Læs også Fontain: Der var flere misbrug af landskassen
Læs samtlige bilag i forbindelse med revisionsrapporten og Landskassens regnskab for 2013 her.
Prisen er betalt
Reaktionerne på den tidligere formands misbrug af Landskassen for et beløb, der i september sidste år blev beregnet til 106.363,27 kroner, har været delte – både for og imod. Og dem har Aleqa Hammond styrket sig på.
- Jeg blev ikke væltet, jeg er blevet stærkere. Jeg synes også, jeg har betalt på vegne af andre, som skal betale, siger hun.
Læs også Aleqas eksil varede i otte måneder
Fuld opbakning fra hovedbestyrelsen
Da Aleqa Hammond gæstede Qanorooq i fredags, pointerede hun ligeledes, at hun ikke har været ene om at misbruge landskassen som kassekredit.
- Jeg mener også, at tidligere Naallakersuisut har fået landskassen til at lægge ud for familiens flybilletter, og det er på plads med en opstramning. Jeg bærer det fulde ansvar for dette, og jeg har gjort noget ved det, siger hun.
Aleqa Hammond stoler på, at befolkningen selv kan vurdere, hvem de skal stemme på.
- Vælgerne må selv bestemme, hvordan de vil have tillid til landets repræsentanter.
Læs også Dokumentation: Businessclass, middage og sene barbesøg
- I mit arbejde som politiker hører jeg på kritik og tager den alvorligt. Og jeg mener, at en politiker bør være i stand til at tage det fulde ansvar selv i modvind.
- Og på baggrund af mine rettigheder, og at jeg har opfyldt de krav, der er, er jeg opstillet til valget med fuld opbakning fra hovedbestyrelsen, og det er jeg meget glad for, siger Aleqa Hammond.
Der er valg til Folketinget den 18. juni.