Kassen er tom: Håndboldlandshold stopper alle aktiviteter
Boldene ligger stille og harpiksen størkner hos de grønlandske håndboldlandshold.
For når U18-pigerne kommer hjem fra VM i Kina i august, er det samtidig slut med alle aktiviteter for de grønlandske landshold resten af året.
Det fortæller Carsten Olsen, der er bestyrelsesformand i det grønlandske håndboldforbund, Timersogatigiiffiit Assammik Arsatartut Kattuffiat (TAAK) til KNR.
Og årsagen er simpel. Forbundet har ganske enkelt ikke flere penge.
- Det har vi ikke, fordi vi i 2023 havde to voldsomme aktiviteter. Det ene var VM-kval, der var meget krævende rent organisatorisk. Og et VM, som var meget dyrt at være med i. Så samtidig med, at vi har skulle holde gang i andre aktiviteter, har vi tæret på vores egenkapital, siger bestyrelsesformanden.
Dermed er der ikke råd til flere landsholdsaktiviteter resten af året. Og det rammer både dame- og herreholdene, der nu får flere vigtige aktiviteter aflyst.
- Det er desværre de vigtige landsholdssamlinger for vores damer, der skal til VM-kvalifikation næste år. Det er vores seniorherrer, som jo skal holdes i gang. Det er vores ungdomsherrer, der ellers skulle have været til VM-kval i efteråret, fortæller Carsten Olsen.
Problemerne fortsætter næste år
Selvom aktivitetsstoppet kun er gældende resten af dette år, skal landsholdsspillerne nok heller ikke have alt for store forventninger til næste år.
For der vil fortsat være lavvande i håndboldsforbundets økonomi.
- Medmindre vi er heldige at skaffe nogle sponsorer, så er det ikke back to normal før efter 2025. Vi er nødt til at skære ned på nogle aktiviteter og prioritere skarpt. Næste år skal damerne eksempelvis til VM-kval, og herrerne skal ikke. Så må det være damerne, der prioriteres, siger Carsten Olsen.
Og det er ærgerligt, mener han.
- Vi har ikke rigtig mulighed for at give vores landshold de bedste muligheder for at være sammenspillet, når de skal spille VM-kval. Det kræver jo nogle rigtig gode rammer for at kunne være oppe på øverste niveau. Så det kan ende med, at de ikke er der, hvor de skal være.
Håndboldformanden peger samtidig på, at TAAK har oplevet stor interesse og vækst i antallet af medlemmer, efter håndboldkvindernes VM-deltagelse sidste år. Derfor gør det også ekstra ondt, at forbundet nu er nødt til at skrue ned for aktivitetsniveauet.
Efterlyser politisk handling
Carsten Olsen vurderer, at håndboldforbundet næste år er nødt til at spare op mod én million kroner, hvis der skal være penge til et mere normalt aktivitetsniveau fremover.
TAAK får i omegnen af 850.000 kroner om året i støtte. Men det er alt for lidt, hvis man vil give landsholdene nogle ordentlige rammer og have dem ud og spille internationalt, mener bestyrelsesformanden.
- Hvis vi skal sætte det lidt på spidsen, så har vi cirka 100 landsholdsspillere i trupperne - fra ungdom til senior. Det vil sige, at vi har cirka 8.500 kroner per spiller. Og det er alt, alt for lidt. Men vi taler lidt for døve øre rent politisk, og det er jo selvfølgelig frustrerende, siger han.
Derfor efterlyser bestyrelsesformanden endnu engang politisk handling for at støtte landsholdene mere.
- Vi har virkelig kæmpet for at få det politiske til at forstå vigtigheden af, at der er nødt til at være større støtte til eliteidræt. Vi tærer jo på vores midler til breddeidrætten, som vi ofte burger til eliten. Det er ikke meningen.
KNR forsøger at få en kommentar fra naalakkersuisoq for idræt, Aqqaluaq B. Egede (IA).
