Hårde forhandlinger om makrel

Departementschef for fiskeri vil have mere end 100.000 ton makrelkvoter til Grønland.
Foto © : Jensinnguaq Jerimiassen
21. september 2014 11:29

Makrellen skal redde den grønlandske økonomi, og derfor er det også nogle meget vigtige forhandler, der ligger forude, når de kommende års kvoter skal forhandles.

Og det bliver ikke for børn når forhandlingerne går i gang.

- Det bliver nogle hårde forhandlinger, det kan jeg godt sige allerede nu, siger Departementchef for fiskeri, Jørgen Isak Olsen til Politiken

Succeskriterieret er dog klart. Vi skal have mere end de 100.000 tons kvoten ligger på i år.

- De surveys, vi har, viser, at 13 procent af makrelbestanden befinder sig i de grønlandske farvande. Men EU kræver at have ret til 84 procent af kvoten, mens Grønland, Island og Rusland skal dele de sidste 16 procent. Det hænger jo slet ikke sammen, siger Jørgen Isak Olsen til Politiken.

I denne uges Sermitsiaq fremgår, at der indtil nu er fisket 78 procent af den samlede makrelkvote for i år.