Håndsrækning til BSU-huse

BSU-husejerne får fra næste år igen får mulighed for offentlig støtte til at renovere deres huse. Inatsisartut-medlem for Siumut Anders Olsen foreslår at Naalakkersuisut afsætter 2,3 millioner kroner årligt til det formål. Og den er Naalakkersuisut med på.
01. oktober 2012 06:44

De seneste to år har muligheden for at kunne få støtte til renovering, udvidelse eller forbedring af sit BSU-hus været sparet væk. Men i dag er behovet for den mulighed større end tidligere pga. større arbejdsløshed, højere brændstofpriser og fødevarepriser, påpeger Anders Olsen.

- I sådan en situation i samfundet kan man sige, at mulighederne for at optage et lån i banken ikke er blevet nemmere, idet BSU-husejerne typisk er pensionister samt arbejdstagere, der sidder hårdt i det i forvejen, skriver Anders Olsen i sin begrundelse.

Og Naalakkersuisut hilser altså hans forslag velkomment.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at BSU-ejerne, der bor rundt omkring i landet ofte har en lav indkomst og sidder hårdt i det rent økonomisk. Derfor er Naalakkersuisut enige i, at BSU-ejerne skal gives mulighed for at istandsætte deres boliger via tilskud, så de bedre kan vedligeholde deres boliger, lyder det i Naalakkersuisuts svarnotat.

Naalakkersuisut oplyser, at de vil prioritere 2,3 millioner kr. i 2013 og i overslagsårene til formålet. 

Forslaget bliver 1. behandlet i Inatsisartut i morgen tirsdag.