Grønlandske studerende er afgørende for historisk udredning

Tidligere i år annoncerede den danske regering og naalakkersuisut, at der skal laves en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.

Ambitionerne er store. Ikke alene skal udredningen afdække mange forskellige aspekter i perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Udredningen skal også lægge fundamentet til en forsoning med fortiden.

LÆS OGSÅ Historisk udredning om Grønland og Danmark er udskudt

Men skal Grønland sætte et afgørende aftryk på udredningen, så skal det grønlandske forskningsmiljø styrkes. Det siger Inge Høst Seiding, der er leder af Institut for Kultur, Sprog & Historie ved Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).

 

Inge Høst Seiding.

- Vi er jo ikke ret mange forskere, der beskæftiger sig med de her emner. Når man skal i gang med så stort et arbejde, så må man opbygge noget kapacitet i den grønlandske forskningsverden.

Derfor forslår Inge Høst Seiding, at der bliver afsat penge til, at man kan tilknytte unge, grønlandske forskningsstuderende i udredningsarbejdet.

- Det kunne meget vel være nogle af de unge mennesker, som bliver færdige med deres kandidat ude hos os, som vil kunne gå ind i sådan noget forskning. Samtidig vil de kunne få en forskeruddannelse og ekspertise i de her spørgsmål, som jo hele tiden bliver ved med at påvirke os, siger hun. 

Afdækningen af historien er først lige begyndt

Spiralkampagnen, de juridisk faderløse og eksperimentbørnene er bare de seneste eksempel på, at den dansk-grønlandske historie gang på gang popper op i den offentlige debat.

Derfor mener Inge Høst Seiding heller ikke, at interessen for emnet dør ud lige foreløbig.

- Der er et meget stort behov for, at vi arbejder med de her historier. Jeg oplever også, at den brede befolkning savner viden om det.

I de to landes fælleserklæring kan man læse, at udredningen skal bidrage til at afdække og forstå historien og erkende konsekvenserne af de beslutninger, der blev truffet, for at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.

LÆS OGSÅ Ekspert: Historisk udredning kan blive et opgør med fortællingen om den gode kolonimagt

Med så bred en opgavebeskrivelse, er det ifølge Inge Høst Seiding svært at forestille sig, at udredningen skulle blive et punktum i arbejdet med den dansk-grønlandske historie – tværtimod, lyder det.

- Jeg ser udredningsarbejdet som begyndelsen på noget, der skal leve videre, når udredningen rent faktisk er slut, siger hun.

Derfor skal der udklækkes nye grønlandske forskere, som fremadrettet kan vende den grønlandske historie på vrangen og finde svar og erkendelser, som i dag er skjulte.

Inden udredningsarbejdet går i gang, skal grønlandske og danske myndigheder sammensætte et kommissorie af uafhængige forskere, der skal stå for den historiske udredning.

Kommissoriet skulle have været udpeget i slutningen af denne måned, men er udskudt på grund af folketingsvalget.