Ekspert: Historisk udredning kan blive et opgør med fortællingen om den gode kolonimagt

- Alle de her gode viljer, vi har haft fra dansk side. Hvor meget af det har også handlet om politisk opportunisme, om at holde på Grønland, om at bevare en magtstatus, og råt og brutalt om dansk arrogance?

Det spørgsmål, mener Kirsten Thisted lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, at den kommende historiske udredning bør svare på.

Torsdag meddelte Naalakkersuisut og den danske regering, at der skal laves en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden slutningen af anden verdenskrig og frem til i dag.

Og selvom der kan være mange gode bud på, hvilke beslutninger der bør undersøges, så handler det ifølge Kirsten Thisted også om, at Danmark skal kigge ind ad og finde ud af, hvad der har lagt til grund for de beslutninger.

- Den fortælling, om Danmark som den gode kolonimagt, den har jo været vældig identitetsgivende for Danmark, det har været lidt en stolthedsfortælling. Hele den fortælling er vi nødt til, om ikke at forkaste fuldstændig, så i hvert fald i et vidst omfang at revidere, siger Kirsten Thisted.

Nedslagspunkter i udredningen

Men hvilke nedslagspunkter er det reelt, som man kan forvente, at udredningen vil lave?

Kommissoriet skal stå klar i slutningen af oktober i år, så indtil da, kan vi ikke vide det med sikkerhed. Men Kirsten Thisted vurderer, at det formentligt vil være nogle af de sager, som har været oppe i de senere år.

- Jeg tænker, at de ting som er oppe nu, og som især angår sådan noget som samfundets reproduktion, altså retten til børnene. Det med at så mange børn blev adopteret ud af Grønland og nu spiralkampagnen. At man i den grad har bestemt over kvindelig reproduktion og fertilitet. De ting, er det uundgåeligt, at man må kigge videre på, siger hun.

Spiralkampagnen er et eksempel på, hvad der er foregået i årene efter afkoloniseringen. Derudover kan man også nævne de juridisk faderløse og eksperimentbørnene. Men Kirsten Thisted tænker også på, hvad de mon finder, når de begynder at kigge.

- Det kan være måske helt tilbage til Thule sagen, men i hvert fald sådan noget som eksperimentbørnene, de mange adoptioner, og spiralkampagnen. Og så kan jeg jo forestille mig, at man vil kigge efter, hvor mange flere skeletter der er. Hvad har vi ikke hørt om endnu?

Karla Jessen Williamson, som er adjunkt i uddannelsesfundamenter ved University of Saskatchewan, er født og opvokset i Grønland, og for hende er der specielt et område, hun ønsker vil blive undersøgt. 

- I løbet af 1950`erne og 60`erne havde man affolket omkring 150 bygder, hvor der har været tvangs flytning til byerne. I disse tider har man udviklet større byer, og lige netop i disse tider, har man aldrig fundet ud af, hvad der præcist skete. Dengang var der omfattende forvirring blandt befolkningen, derfor ønsker jeg denne del af udviklingen skal undersøges grundigt, siger Karla Jessen Williamson. 

Fremtidig betydning for Grønland

Udredningen kommer til at have stor betydning for Grønland og den individuelle grønlænder. Det vurderer Kirsten Thisted.

Der er mange ting, som skal frem i lyset. Også ting, som måske har været tabubelagt, som man måske har gået rundt med for sig selv.

- Det at blive hørt og anerkendt, det tror jeg har en betydning, også for den individuelle grønlænder, siger Kirsten Thisted.

Også Karla Jessen Williamson mener, at udredningen vil få betydning for grønlænderne. 

- Der er også andre oprindelig folk rundt omkring verden, der ønsker at finde deres etniske identitet, og de er alle sammen forvirrede og meget uro over den måde, de blev behandlet på i løbet af i det seneste 50 -100 år,  ligesom også i Grønland. Derfor kan jeg godt regne ud, at folk begynder at få deres selvtidlighed tilbage og begynder at falde til ro, siger hun. 

Og så kommer det til at påvirke forholdet mellem Grønland og Danmark. Ifølge Kirsten Thisted kan det få afgørende betydning for den måde, de to lande taler med hinanden på.

- Det vil gøre, at vi får det samtaleklima, som vi jo helt ærligt skulle have haft da kolonitiden endte i 1953. Nu sker det. Nu er man klar til at gøre op med de sidste efterdønninger af kolonitiden, siger hun.