Geolog: Grønlandske rubiner skal sælges på deres historie

Grønlands rubiner er ikke i verdensklasse. Til gengæld rummer de en milliard år gammel historie, som kan tiltrække kunder, siger geolog.
Det er hele historien bag den grønlandske rubin, som skal få investorer og almindelige forbrugere til at foretrække den frem for rubiner fra tropiske egne, siger geolog Kristoffer Szilas fra Københavns Universitet.
14. august 2024 07:46

Der er lukket og slukket i rubinminen i Aappaluttoq cirka 160 kilometer syd for Nuuk.

I hvert fald ind til selskabet bag, Greenland Ruby A/S, har fundet en ny investor, som vil overtage både udvinding og salg af de røde smykkesten.

Det sker, efter selskabet sidste uge gik i betalingsstandsning. 

Dermed er Grønland ikke længere et land med en aktiv smykkestensmine. 

Og det er en ærgerlig udvikling, siger Kristoffer Szilas, lektor i geologi ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet grønlandsk geologi.

- Det er ærgerligt for selve selskabet, for det havde et stort potentiale. Men det er også ærgerligt for Grønland, når det lukker for nogle mineaktiviteter. Vi vil gerne se noget momentum, så det kan tiltrække nogle andre investorer og åbne andre projekter i Grønland. 

Men lysene kan sagtens blive tændt i Aappaluttoq-minen igen. 

For grønlandske rubiner og miner kan noget, som adskiller sig fra størstedelen af verdens smykkestenminer.

Lavere kvalitet, men længere historie

Administrerende direktør for Greenland Ruby, Arnt-Eirik Rørnes, siger det ret lige ud: Rubinerne fra minen i Aappaluttoq har svingende kvalitet.

En mindre del af rubinerne er i topkvalitet, mens størstedelen er af en lavere kvalitet, som det kræver ekstra arbejde at finde kunder til.

- Smykkestene fra Aappaluttoq med høj kvalitet sælger sig selv. Derimod kræver stenene med lavere kvalitet meget mere markedsføring for at sælge. 

Det bekræfter Kristoffer Szilas. Grønlandske rubiner er ikke på højde med rubiner fra for eksempel Sydøstasien. Det skyldes måden, rubinerne er blevet dannet på.

- I Sydøstasien er der nogle andre mekanismer. Det er yngre rubiner, og de dannes af nogle lidt andre bjergarter, hvor kvaliteten simpelthen bliver bedre, fordi det er et renere materiale, de dannes ud fra, siger han.

Til gengæld har de grønlandske rubiner og safirer mange flere år - faktisk mange, mange flere år - på bagen end rubiner fra tropiske himmelstrøg.

Rubinerne i Aappaluttoq er dannet for omkring 2,7 milliarder år siden - altså før organismer endnu var til stede på jorden.

- I Grønland er det en meget lang historie, som går næsten tre milliarder år tilbage. De her rubiner har været ude for en masse forskellige geologiske processer, der har gjort, at kvaliteten måske ikke er helt konkurrencedygtig. Men så er det den unikke historie, man skal sælge dem på, siger Kristoffer Szilas.

Trendy at købe bæredygtige smykker

Og det bliver en ny investors opgave at nå de kunder, som går mere op i historie og bæredygtighed end en ren, funklende, rød rubin.

For Grønland har med sin lovgivning inden for råstofudvinding sat høje krav til beskyttelsen af både miljøet omkring miner, selve arbejdskraften og arbejdernes forhold i minerne sammenlignet med mange andre minelande rundt i verden.

- Hele historien (om grønlandske smykkesten, red.) er bygget op omkring den etisk forsvarlige minedrift og inddragelsen af lokalbefolkningen. Så jeg tror, at det er et stærkt brand med alderen og lokationen af rubinerne, siger Kristoffer Szilas.

Han påpeger, at smykkesten ikke har en 'absolut værdi' - altså en fast pris per mængde. Udover kvaliteten bliver værdien også sat ud fra, hvad der er efterspørgsel på.

Men der er en stigende tendens, også inden for smykkeverden, om at være bevidst om hele baggrunden for produktet. 

Eksempelvis reklamerer det danske smykkefirma Pandora med syntetisk fremstillede rubiner og safirer. Og også dem skal salget af grønlandske smykkesten kunne konkurrere med.  

- Salgsargumentet for, at folk skal vælge grønlandske rubiner frem for andre med syntetiske rubiner, hvor kvaliteten selvfølgelig kan være højere, er en hel anden baggrundshistorie, siger Kristoffer Szilas.