Grønlandske folketingsmedlemmer stiller krav til Danmark: - Alt skal løftes op
De grønlandske folketingsmedlemmer Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N) er optimistiske efter et indledende møde med finansminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) i forbindelse med de nye finanslovsforhandlinger.
De to medlemmer var inviteret til et sættemøde onsdag.
- Jamen, jeg oplever egentlig, at der er fin lydhørhed.
- En finansminister siger altid, at der ikke er penge nok, og det er en dans, jeg er vant til. Men derfor skal vi jo stadig prøve at presse på for at få vores ønsker igennem, siger Naaja H. Nathanielsen med et smil.
Hun løfter samtidig sløret for nogle af Inuit Ataqatigiits prioriteter. De omfatter blandt andet lokal erhvervsudvikling, hvor det kan være svært at få lån, kulturområdet og styrkelse af rettigheder.
- Nogle midler håber jeg at kunne få til unges trivsel gennem Kalaallit Røde Kors’ ungdomsarbejde. Jeg håber også at kunne få afsat midler til den nye musikfestival i Tasiilaq.
- Og så er der repatriering, altså hjemtagelse af grønlandske kunstgenstande, som vi også ønsker midler til, fortsætter Naaja H. Nathanielsen.
Krav om et løft af de danske ansvarsområder
Samtidig har hun og Qarsoq Høegh-Dam fokus på, at den danske regering skal give et markant løft til de områder i Grønland, som Danmark har ansvaret for.
- Det handler om at sikre ligeværdighed inden for rigsfællesskabet, skabe ligestilling og bringe områderne op på niveau. Nogle steder mangler der bygninger eller udstyr, andre steder er der behov for mere personale. Det kan også handle om bedre rammer for tolkning og højere lønninger. Der er mange ting, siger Naaja H. Nathanielsen.
Danmark varetager 30 sagsområder i Grønland, som Grønland kan overtage. Det fremgår af en redegørelse om rigsfællesskabet fra 2025, der er blevet behandlet i Folketinget.
- Det er hvert eneste ansvarsområde, som Danmark varetager, der nu skal ses efter i sømmene, siger Naaja H. Nathanielsen.
Vil ikke acceptere 'snak'
Ifølge Qarsoq Høegh-Dam markerer finanslovsforhandlingerne også begyndelsen på noget stort for Grønland.
I det danske regeringsgrundlag står der, at regeringen vil arbejde for, at standarden på de områder i Grønland, som Danmark fortsat har ansvaret for, bliver bragt op på et nutidigt niveau i indeværende regeringsperiode.
- Det er stort for Grønland, men det er en dråbe i den danske finanslov.
- Det betyder, at det koster noget. Man kan ikke længere negligere sine ansvarsområder i Grønland. Alt skal løftes op, siger han.
Hvad kræver det konkret at bringe ansvarsområderne op på niveau?
- Et af de områder, Danmark i høj grad har forsømt, er luftfarten. Luftfartsområdet skal bygges op fra grunden. Det betyder blandt andet, at Grønland er gået glip af indtægter fra overflyvninger, fordi området i stedet varetages af Island og Canada. Det er noget, der skal bygges op, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Det islandske selskab Isavia styrer lufttrafikken over den nordlige del af Grønland, mens det canadiske selskab NAV Canada styrer lufttrafikken over den sydlige del af Grønland.
Det nedre luftrum, der dækker den interne grønlandske flyttrafik, varetages af det danske selskab Naviair.
- Vi har set så mange aftaler, som aldrig bliver udmøntet, fortsætter han.
Selv om ordene er skarpe, oplever Naleraq-politikeren en positiv stemning under møderne.
- Man har afsat mere tid til at tale om det. Men forskellen er, at nu er det ikke længere kun snak. Det vil vi ikke acceptere. Der er ikke flere undskyldninger for ikke at efterleve det, siger han.
Finansloven skal vedtages endeligt inden udgangen af december, inden det nye finansår begynder den 1. januar.
