Grønlandsk grundlov på vej i glemmebogen
Det var en historisk markering, der fandt sted i slutningen af april på Ilimmarfik i Nuuk, hvor forfatningskommissionen præsenterede udkastet til Grønlands første forfatning.
Her var landets politikere og fremmødte deltagere samlet for at fejre udkastet, som var kulminationen af seks års arbejde og 30 millioner kroner. Det beløb fremgik af et paragraf 37-svar fra Naalakkersuisut i foråret.
Men nu, godt fire måneder efter, at forfatningsudkastet blev overdraget til Inatsisartut, er der fortsat ikke en plan for, hvordan det videre arbejde skal forløbe.
Og netop den plan efterlyser Mariia Simonsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, i et paragraf 37-spørgsmål.
Beslutningen ligger hos Inatsisartut, lyder svaret fra formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA).
- Forfatningskommissionens betænkning er overgivet til lnatsisartut, og Naalakkersuisut ser frem til den videre dialog med lnatsisartut om det videre forløb, skriver han.
Ikke en prioritet
Ifølge Mariia Simonsen, der er gruppeformand for IA i Inatsisartut, er det "bemærkelsesværdigt", at der ikke er lagt en plan fra Inatsisartuts side.
- Det, jeg kan udlede af det, er, at man i formandskabet virker til at synes, at der er andre ting, der er vigtigere, siger Mariia Simonsen til KNR.
Hun spørger samtidig i paragraf 37-spørgsmålet ind til, om udkastet bliver uddelt til befolkningen og i givet fald, hvornår det vil ske.
Her lyder svaret fra Múte B. Egede, at det også er op til Inatsisartut.
- Det er lnatsisartut, som er opdragsgiver til Forfatningskommissionens arbejde. Naalakkersuisut ser dog gerne, at Forfatningskommissionens betænkning udgives i en letforståelig udgave, som kan være med til at iværksætte en bred offentlig dialog om landets fremtid, står det skrevet i svaret.
Ansvaret er hos de enkelte partier
Men spørger man formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen (S), ligger ansvaret for forfatningsudkastet i hvert fald ikke hos formandskabet i Inatsisartut.
I stedet siger han, at det er de enkelte partier i Inatsisartut, der skal beslutte, hvad der nu skal ske med udkastet.
- Inatsisartut kan stille et forslag om, at der skal holdes en forespørgselsdebat. Partierne kan spørge: Hvad gør vi så nu med udkastet? Og hvilke skridt skal vi tage som det næste?
- Det er ikke noget, vi fra formandskabet skal tage en beslutning om, da det er de enkelte partier, der skal forholde sig til, hvordan de kommer videre i det arbejde.
- Vi glæder os blot til at se, at nogen tager et skridt videre, siger Kim Kielsen til KNR.
Fra den ene til den anden og tilbage igen
Kim Kielsens udtalelse om, at ansvaret eftersigende ligger hos partierne, overrasker inatsisartutmedlem Mariia Simonsen.
Hun kalder det kendetegnende for hele processen bag forfatningskommissionen, at der nu ikke er klarhed over, hvem der har ansvaret for det videre arbejde.
- Det har taget mange år og kostet rigtig mange penge, og nu kaster man bolden fra den ene til den anden. Men hvis den er havnet hos partierne, tager vi gerne arbejdshandskerne på, så der kan komme gang i sagen, siger Mariia Simonsen.
Forfatningskommissionen lukkede tilbage i april, da seks års arbejde, forfatningsudkastet, blev overdraget til Naalakkersuisut.
Hvem der fra begyndelsen burde have taget ansvaret for det videre arbejde for forfatningsudkastet, vil hun dog ikke svare på.
- Jeg er ikke interesseret i at finde skyldige i det her spørgsmål. Det vigtigste er at komme videre i den her sag, så der kan komme en reel debat, siger Mariia Simonsen.
Hun tilføjer, at IA torsdag henvendte sig til formandskabet i Inatsisartut med forslag om, at der bliver etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle partier, der kan arbejde videre med forfatningsudkastet.
Mette Frederiksen: Det er et grønlandsk anliggende
En af de debatter, der var lagt op til i kølvandet på forfatningsudkastet, er diskussionen om en såkaldt free association-model.
Med en free association-aftale er udgangspunktet, at Grønland stort set bliver en selvstændig stat med suverænitet og egen forfatning, men hvor man tilvælger et samarbejde med et andet land, eksempelvis Danmark, om udvalgte områder.
Og det er noget, politikerne herhjemme har diskuteret i flere år.
Spørgsmålet er, om Danmark vil indgå i sådan et model.
Under Rigsmødet i Nuuk tilbage i juni sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S) til KNR, at hun ville afvente debatten herhjemme.
Mette Frederiksen, vil Danmark gerne indgå i en free association-aftale med Grønland, hvis det kommer dertil?
- I respekt for det grønlandske folk, så blander jeg mig ikke i den debat, der nu er på baggrund af udkastet til forfatningen. Det er et grønlandsk anliggende at debattere det, diskutere det og finde ud af, hvad vej man ønsker det skal bringe Grønland, sagde Mette Frederiksen tilbage i juni.
