Grønlandsbanken om ny skattereform: Finansieringen forekommer lidt løs
– Når vi ser på skattereformen, må vi nok sige, at det mere er første skridt på en række reformtiltag. Umiddelbart ser det ud som om, at man påvirker den målgruppe, man har ønsket.
Det er hvad, direktøren for Grønlandsbanken, Martin Kviesgaard, ved første øjekast har at sige til naalakkersuisuts nye skattereform.
Buddet på sådan en blev fremlagt i fredags. Under overskriften 'Lad os gøre Grønland til et bedre sted' vil politikere fra Siumut og Inut Ataqatigiit give folk i job cirka 1.000 kroner mere i hænderne om måneden.
Målet har været at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde og at lette økonomien hos de lavtlønnede i samfundet. Og ifølge Martin Kviesgaard ser det da også ud som om, at man rammer netop den målgruppe.
- De lavtlønnede bliver både motiverede for at tage et arbejde, men man får også lettet den økonomiske situation i de familier, som har været mest påvirket af prisstigninger på det seneste, siger han.
Han tror, at de fleste familier i Grønland har svedt lidt ekstra over kvitteringen efter en handletur i supermarkederne på det seneste.
Men – finansieringen skal på plads
Skal Martin Kviesgaard pege på en svaghed, er det primært finansieringen – eller manglen på samme.
- Finansieringen forekommer lidt løs. Der skal i hvert fald laves nogle tiltag for at sikre, at finansieringen er på plads, for ellers vil pengene mangle i landskassen næste år, pointerer han.
Naalakkersuisut regner med, at reformen vil koste 360 millioner kroner og skal gælde fra 1. januar næste år. Men de penge vil altså mangle i landskassen, hvis naalakkersuisut ikke finder ud af, hvor pengene skal komme fra.
- Man skal sikre sig, at man har finansieringen, da det ellers er helt tydeligt, at der så ellers vil mangle nogle penge i landskassen i 2025.
