Studie: Grønlands jord suger metan ud af atmosfæren

Det har længe været kendt, at de arktiske egne måske gemmer på en tikkende klimabombe i form af drivhusgassen metan, som bliver frigivet, når temperaturerne stiger, og permafrosten smelter. 

Men i et nyt studie fra Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kan forskere nu konstatere, at Grønland ikke ser ud til at blive en metanbombe alligevel.

For faktisk optager Grønland mere metan end der frigives. Det viser analyser af jordprøver fra 11 områder i Grønland, som forskerne har brugt i en dynamisk metan-model. 

Forskerne konkluderer, at Grønland hvert år i gennemsnit siden årtusindeskiftet har optaget mere end 65.000 ton metan fra atmosfæren i de tørre landskaber og tilsvarende frigiver 9.000 ton metan fra de våde områder.

- Det skyldes dels de vidt udbredte tørre landskaber i Grønland, hvor metan fra atmosfæren optages i de øverste jordlag, og dels at de isfrie dele af Grønland kun har været isfrie siden sidste istid og derfor ikke har lagret så meget kulstof, der kan medføre en frigivelse af metan, som andre steder, siger professor Bo Elberling, der har ledet studiet.

Årsagen til optaget af metan i jorden skal findes i en gruppe af særlige mikroorganismer, som typisk lever i den øverste halve meter af jorden, hvor der er tørt og ilt tilstede.

Konklusionen er dog ikke, at Grønland kommer til at påvirke det globale indhold af metan i atmosfæren eller kommer til at være afgørende i det arktiske metan-regnskab. 

Optaget af metan i Grønland er simpelthen for lille i forhold til kendte kilder af metan både i Arktis og på globalt plan.