IA om forsvarsaftale: Grønland har ikke brug for krudt og kugler, men overvågning

Overvågning og uddannelse er vigtigere end at kunne bombe fjender i Arktis, mener IA i Folketinget, som roser den nye aftale.
NATO har i dag droner som denne Global Hawk på billedet. Nu skal Forsvaret også kunne opsende droner over Arktis. Det fremgår af en ny aftale. Foto © : Tim Søgaard/FKO-KOM
25. januar 2024 11:31

Der er glæde hos IA i Folketinget over den nye delaftale for Forsvaret, som danske partier har indgået med naalakkersuisut og landsstyret på Færøerne.

Aftalen indeholder blandt andet flere penge til, at der kan blive sendt langtrækkende droner op i luften over Grønland og landets farvande.

Noget, som blev aftalt i 2021, men som pludselig blev så dyrt, at det har været tæt på at blive sløjfet.

- At man endelig finder en løsning med de langtrækkende droner, synes jeg er godt, fordi vi ved simpelthen for lidt om, hvad der foregår, siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).

Helt konkret skal dronerne indhente signaler fra fremmede magter, der eventuelt befinder sig inden for kongerigets grænser i Arktis, overvåge området og være med til at sikre Kongeriget Danmarks suverænitet.

Men aftalen afsætter også penge - faktisk knap 9,7 miiliarder kroner - til, at Forsvarets skibe i Arktis kan forsvare sig.

Med den nye aftale bliver der sat penge af til torpedoer, som er et projektil til brug under vandet, og til nærluftforsvarsmissiler til fregatterne i Arktis. Og selv om IA er imod oprustning i Arktis, er det positivt, mener Aaja Chemnitz.

- Hvis man militært finder noget, man ikke bryder sig om - det kan være russiske ubåde eller anden aktivitet - og der ikke bliver lyttet til de anvisninger, der er i forhold til suverænitetshåndhævelse, er det jo vigtigt, at man kan agere. 

- Men jeg synes ikke, at krudt og kugler er det aller, aller vigtigste, tilføjer hun.

Udsigt til flere pladser på uddannelse i Kangerlussuaq

Til gengæld er det ifølge IA positivt, at der med aftalen ser ud til at blive oprettet flere pladser på den nystartede arktiske beredskabsuddannelse i Kangerlussuaq.

Hele 236 unge har ansøgt til at starte på det første hold, har Arktisk Kommando oplyst til KNR. Heraf har omkring 165 af dem været til afprøvning, som giver adgang til uddannelsen.

Læs ogsåUnge vil i Forsvaret, selvom politikerne i årevis har gjort det svært for dem

Ifølge den politiske aftale om den nye uddannelse kan der dog kun optages 8-15 ansøgere, når uddannelsen starter op i maj i år.

- Det er solstrålehistorier midt i den ulykkelige situation, vi står i, hvor der er krig og konflikter rundt om i verden, at vores unge har lyst til at være en del af en basisuddannelse inden for Forsvaret. Det kan give dem nogle muligheder for både uddannelse og på sigt også arbejde, siger Aaja Chemnitz.