Greenland Express aflyser igen

Nu er der igen knas med flyselskabet Greenland Express. Kunder, der har købt billet til flyselskabets ruter her i juli, fik nemlig i går endnu en nedslående meddelelse fra selskabet, der lød:
Greenland Express Airlines Foto © : Andrew Simpson
Skrevet af Karsten Sommer
14. juli 2015 07:18

Kære rejsende med Greenland Express,
 
Det er med stor beklagelse, at vi desværre ser os nødsaget til at aflyse samtlige flyafgange mellem Danmark og Grønland frem til den 27. juli 2015. Dette betyder desværre, at vi ikke kan levere den transportydelse, du har købt hos os.
 
Sådan lyder det i mailen fra Greenland Express, der stiller kunderne i udsigt at de vil få de indbetalte beløb for billetter refunderet hurtigst muligt, direkte fra de kreditkortselskaber eller banker, der er benyttet i forbindelse med betalingen.

LÆS OGSÅ Greenland Express har udskudt sin sommerpremiere

I slutningen af juni måtte Greenland Express ligeledes aflyse sine planlagte afgange - dengang frem til den 15.juli. Og nu er afgangene altså endnu en gang aflyst - frem til den 27.juli.
 
Selskabet skriver endvidere at de senere vil vende tilbage med uddybende forklaring på den ny situation. Og stiller iøvrigt optimistisk kunderne i udsigt senere at tilbyde dem en gratis rejse, svarende til den de nu har måttet aflyse.

 

 

Mail fra Greenland Express til rejsende.