Foto: Inuit Ataqatigiit

Greenland Contractors forlader Pituffik efter 46 år

Efter 46 år på Pituffik - også kaldet Thule Air Base - måtte Greenland Contractors lørdag sige farvel til den amerikanske flybase. Søndag flytter Vectrus Services A/S, tidligere Exelis Services A/S ind på basen i stedet.

Udskiftningen sker i forbindelse med overdragelsen af servicekontrakten på Thule Air Base, som Greenland Contractors tabte til Exelis Services A/S i 2014.

- Det har været en spændende periode, hvor Danish Arctic Contractors og Greenland Contractors har været med til at sætte præg på basen. Den tid slutter nu, og efter 46 år på Thule Air Base er det ikke uden vemod, at vi overdrager opgaven og siger farvel for denne gang, skriver Greenland Contractors på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ OVERBLIK: Sagen om den mistede Pituffik-servicekontrakt

Greenland Contractors mistede servicekontrakten på Thule Air Base den 1. november 2014. En kontrakt som firmaet har haft siden 1971.

Det var det amerikanskejede, danske selskab Exelis Services A/S, der vandt udbudsrunden dengang.

LÆS OGSÅ Exelis er ifølge domstol dansk

Men i juni 2015 annullerede en amerikansk domstol kontrakten, fordi Exelis Services blev betragtet som et amerikansk selskab. Året efter i sommeren 2016 blev den dom omstødt af en amerikansk appeldomstol, der gav kontrakten tilbage til Exelis Services.

De tre selskaber, Copenhagen Arctic, Per Aarsleff A/S og Greenland Contractors ankede derefter kendelsen, men det ændrede ikke på, at Exelis Services A/S, nu med det nye navn Vectrus Services A/S, fra i dag overtager servicekontrakten på service- drifts og vedligehold af Pituffik, for det amerikanske luftvåben.

LÆS OGSÅ Greenland Contractors støtter appel-sag

Den mistede servicekontrakt på Pituffik vil umiddelbart koste det grønlandske samfund i omegnen af 200 millioner kroner årligt. Den nye kontrakt, der kan løbe i maksimum syv år repræsenterer en samlet værdi på cirka 2,4 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ Selskab kritiserer langsomme forhandlinger

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl