To grønlandsordførere i Folketinget på plads

De første grønlandsordførere i det danske folketing er på plads, to af de borgerlige partier i Folketinget har nemlig konstitueret sig.
Skrevet af Jaaku Lyberth
27. september 2011 14:12

For de konservative bliver forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller ny grønlandsordfører.

For Liberal Alliance bliver Villum Christensen den nye grønlandsordfører. Villum Christensen var også i sidste valgperiode ordfører for det liberal parti, der ved det netop overståede valg gik ganske voldsomt frem i meningsmålingerne.

Hverken Dansk Folkeparti eller Venstre har endnu konstitueret sig og det er derfor endnu uvist, hvem der bliver partiets grønlandsordførere.

Ordførerskaberne i rød blok ventes først at blive offentliggjort, når regeringsgrundlaget er på plads og en ny regering er trådt sammen.