Grønlandsmesterskaber i gyldne løfter
Der var godt med vælgere, der var kommet forbi forsamlingshuset for at blive klogere på partiernes planer for de næste fire år. Helt som ventet var det venstreradikale Partii Inuit ikke repræsenteret, som de ikke har været det ved nogen dansksprogede vælgermøder overhovedet, men noget uventet var der heller ingen kandidater fra Kandidatlisten, der ellers ifølge meningsmålingerne i den grad godt kunne bruge nye vælgere, hvis de igen skal have plads i landets lovgivende forsamling.
Flere af tilhørerne stillede spørgsmål omkring grønlandsk som andetsprog, som i dag i den grad er forsømt her i landet, men ingen af partierne kunne komme med konkrete løsningsmodeller for, hvordan udefrakommende fik bedre muligheder for at tilegne sig det grønlandske sprog.
Det eneste sted, hvor alle fire partier var enige, var da de skamroste et forslag fra tilskuerpladserne om en instans, hvor uvildige eksperter granskede de oplæg, der kom fra de firmaer, der søgte tilladelser i forbindelse med storskalaprojekter. Eksperternes løn skulle betales af firmaerne med tilladelserne, og det vandt bred tilslutning fra alle partier.
Ellers var boligforholdene, kollegierne eller måske mere rigtigt mangelen på samme, forholdene for handicappede og socialt udsatte borgere på dagsordenen hos de fremmødte politikere. Partierne skiftede ud blandt deres repræsentanter i panelet, og det gav en god blanding af kandidaterne. Det kan dog godt undre at hverken Atassut eller IA havde fundet det nødvendigt at komme med bare en enkelt af deres topfolk til mødet. Aleqa Hammond og Jens B. Frederiksen var i panelet, imens både Kupiik Kleist og Maliina Abelsen havde valgt tilskuernes rolle denne søndag eftermiddag.
Slutteligt kan det under en erfaren politisk journalist, at landets to store partier brugte så megen tid på at rakke ned på hinanden i stedet for at fortæller om, hvad de selv havde på hylderne. Jeg tror ikke, at det er gået nogen borger i Grønlands næse forbi, at de to store partier ikke har det så godt med hinanden og hinandens politik efter dannelsen af den seneste koalition. Til gengæld er jeg sikker på, at vælgerne hellere vil vide noget om, hvor godt partierne kan gøre det i stedet for, hvor dårligt modstanderne har gjort det og vil gøre det i fremtiden.
