FORSLAG Grønlandsk regnbueflag skal med i dansk pride
I denne uge hylder København homo-, biseksuelle og transkønnedes rettigheder, når den danske hovedstad er centrum for Pride-ugen. En fest, der kulminerer med et stort optog gennem indre København lørdag.
Og står det til direktøren i Det Grønlandske Hus, Leise Johnsen, bør Grønland også være repræsenteret i pride-optoget til næste år.
- I Danmark er det en rigtig, rigtig god idé at fortælle, at der også findes homoseksuelle grønlændere, som også er hernede. Alt synlighed, som er positivt, tager vi med og deltager rigtig gerne i.
LÆS OGSÅ Homoseksuelle fik flere rettigheder
Pride og ægteskab
I København blev den første Gay Pride holdt i 1996.
14 år senere - i 2010 - fulgte Nuuk trop med den første Gay Pride i Grønland.
I 1989 kunne dansker med samme køn som de første i verden indgå registreret partnerskab. I 1996 blev loven udvidet til også at gælde for Grønland.
I 2012 blev det tilladt i Danmark at blive viet i kirken som par med samme køn. Samme rettigheder trådte i kraft i Grønland i 2016.
Tidligere deltagelse vakte opsigt
I 2014 deltog Leise Johnsen sammen med et par andre personer lettere spontant i pride-optoget med det grønlandske flag og regnbueflaget, som er et symbol på LGBT-personer.
Deltagelsen vakte opsigt blandt flere grønlandske borgere i Danmark.
- Vi fik efterfølgende kommentarer fra nogle grønlændere, som havde set det, og bare var blevet rigtig, rigtig glade over at se flaget og os komme gående med det. Så med den historie i erfaringen, har jeg tænk, at det kunne godt være, man skulle gentage det næste år, hvis nogen har lyst til det.
LÆS OGSÅ Færøerne afviser igen homovielser
Fra kamp til folkefest
I Danmark deltager en lang række af organisationer, foreninger og partier i dag i Københavns Pride, ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen i år inviterer en række repræsentanter til reception i Statsministeriet i anledningen af festen.
Men selv om begivenheden i høj grad er gået hen og blevet en folkefest, mener Leise Johnsen, der selv er gift og har børn med en kvinde, at der stadig er behov for at kæmpe for LGBTs rettigheder og markere sagen.
- Det vil der altid være behov for, så længe der er folk på arbejdspladser, der ikke kan springe ud som dem, de er. Det kan man jo undre sig over, når man selv har været ’ude’ i ja, 40 år. Men det er da altså nogen folk, der ikke kan eller føler, at de ikke kan endnu. Så derfor er der selvfølgelig brug for det, siger hun.
Det har foreløbig ikke været muligt at få fat på LGBT Kalaallit Nunaat for en kommentar på forslaget.
LÆS OGSÅ Mr. Gay Pride: Grønland har flyttet sig med stormskridt
