Grønlands Erhverv: EU betaler for lidt for Grønlands fiskekvoter
EU punger ud med for lidt for de fisk, som europæiske trawlere i dag hiver op af grønlandsk farvand.
Det mener Henrik Leth, der udtaler sig som formand for Grønlands Erhverv. Til dagligt er han også direktør i fiskeriselskabet Polar Seafood A/S.
Ifølge en aftale fra 1980'erne skal EU nemlig kun have adgang til de kvoter, som Grønland ikke selv kan fiske op. Men sådan er virkeligheden ikke længere.
- Aftalerne bygger på, at EU skal fiske på overskudskvoter af det, som Grønland har. Og det er ikke længere tilfældet. EU er dybt afhængig af de grønlandske kvoter, og efter min mening betaler de for lidt for dem, siger Henrik Leth til KNR.
I det nye partiprogram fra Inuit Ataqatigiit står, at alle grønlandske fiskekvoter fremover bør tildeles grønlandske ejere. Og Grønlands Erhverv støtter forslaget.
- Det, synes jeg som udgangspunkt, er en rigtig god idé. Jeg mener ikke, at aftalen mellem Grønland og EU er balanceret, siger Henrik Leth.
Grønland kan fiske pengene op
Fiskeriaftalen mellem EU og Grønland startede i 1985, hvor Grønland trak sig ud af det europæiske fællesskab.
Men siden er fiskeriet herhjemme blevet langt mere effektivt. Og det bør komme grønlandske fiskere - og landets økonomi - mere til gavn, end det gør i dag, når EU-fiskere har adgang til Grønlands kvoter, mener IA.
I januar 2021 indgik Grønland og EU en fiskeriaftale fra 2021-2026
Med aftalen får Grønland de to første år cirka 140,6 mio. kr. årligt for, at 12 industri-trawlere fra forskellige EU-lande kan fiske i grønlandsk farvand. Herefter vil betalingen stige yderligere.
I alt kan aftalen indbringe cirka 736 mio. kroner til Grønland over seks år.
Kilder: Europa-Kommissionen, Naalakkersiusut
Og Henrik Leth mener også, at Grønland selv kan trække pengene hjem. Det viser beregninger fra Finansdepartementet, siger han.
- Der er lavet beregninger, der viser, at de 130 millioner kroner, man får årligt fra fiskeriaftalen, kan de grønlandske fiskere godt betale i form af skat og afgifter, hvis vi får lov at fiske kvoterne, siger han.
Ny aftale om fiskeri og toldfri adgang til EU
På trods af ønsket fra IA og GE er Grønlands seneste fiskeriaftale med EU kun tre måneder gammel og løber frem og med 2026.
Men forhandlingerne var præget af stor uenighed mellem Grønland og EU.
LÆS OGSÅ Grønland og EU indgår ny fiskeriaftale
Her truede EU-Kommissionen med at trække støtten på 239 millioner kroner om året til Grønlands uddannelsesområde, hvis ikke Selvstyret accepterede EU's bud på de grønlandske fiskerikvoter.
Derfor - og på grund af de "billige" fiskekvoter til EU - bør Grønland inden for få år arbejde på en ny aftale med EU, mener Henrik Leth. Aftalen skal enten hente alle grønlandske fiskekvoter hjem, minimere antallet af fiskekvoter til EU markant eller bytte nogle af dem med andre fiskekvoter i EU.
Grønland skal dog stadig kunne eksportere toldfrit ind i EU- ligesom det har været muligt siden midten af 1980'erne på grund af fiskeriaftalen.
Og det kan sagtens lade sig gøre, mener Henrik Leth.
- EU bejler til Grønland i deres interesse for Arktis. Så jeg gad godt se den EU-Kommission, der fastholdte, at som det eneste oversøiske land i EU ikke havde toldfri adgang, fordi de er sure på os over, at de ikke vil forære os nogle fisk.
