Grønland under den kolde krig

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv har i samarbejde med Kulturstyrelsen i Danmark og Nationalmuseet udpeget 6 steder på grønlandskortet, der kan være med til at fortælle om livet under Den Kolde Krig. Områderne tæller tidligere atomvåbenarmerede missilaffyringsanlæg, tophemmelige radarer, flyvepladser, en flådestation og et mystisk depot.
Skrevet af Peter Troelsen
13. februar 2013 11:02

De 6 koldkrigsmiljøer kan nu være med til at fortælle historien om det militære forsvar og Grønlands storpolitiske rolle under den Den Kolde Krig. En højspændt periode, hvor USAs og NATOs geostrategiske interesser rettedes mod luftrummet over Ishavet, der med langtræk-kende bombefly og missiler dannede en helt ny front mellem de to supermagter USA og USSR. De 6 fortællinger for koldkrigsmiljøer  er: 1) Thule Air Base, 2) et mystisk mikrofilmsdepot omkring Sisimiut, 3) Dye 1-4, 4) Bluie West 8, Kangerlussuaq, 5) Grønnedal og 6) Bluie West 1, Narsarsuaq.

De 6 koldkrigshistorier kan læses på kulturstyrelsens hjemmeside: www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/kommune-og-turisme/kold-krig/groenland/

Projektet er blevet til i samarbejde med Kulturstyrelsen i Danmark som selv har udpeget 25 andre koldkrigsfortællinger, der rummer interessante anlæg i Danmark og tegner væsentlige historier om forsvaret og den civile beskyttelse under Den kolde krig. De 25 koldkrigs-historier i Danmark kan læses her: www.kulturstyrelsen.dk