Grønland trækker guldvindere

Der er trukket lod til volleyball-turneringen i Island Games. Men det er for tidligt at sige noget om medaljechancer, siger den grønlandske landstræner Claus Skov Møller. Download programmet og se navne på Grønlands landshold.
Skrevet af Noah Mølgaard
25. maj 2011 06:35

De grønlandske volleyball-herrer er kommet i pulje med guldvinderne fra 2011. Det er Åland, der har garderhøje spillere. De øvrige hold er Jersey, Cayman Islands og Isle of Wight.

De grønlandske volleyball-herrer vandt bronze ved sidste Island Games på Ålandsøerne i 2009 og har tidligere vundet over Cayman Islands, Jersey og Isle of Wight. Men Grønland er ramt af et afbud fra profilen Kasper Thorleifsen, og landstræner for både herrer og damer Claus Skov Møller skal til sit første Island Games.

- Det er derfor meget svært for mig at sige noget om vores chancer. Det hænger også sammen med at jeg har et meget begrænset kendskab til vores kommende modstandere, siger Claus Skov Møller til KNR.

Volleypigernes lodtrækning
De grønlandske volleyball-piger er kommet i pulje med de mange-dobbelte vindere af Island Games fra Færøerne, som formentlig den stærkeste modstander. De øvrige hold er Rhodos, Guernsey og Gibraltar.

- Vi har valgt at udtage unge spillere, som er på en slags læreplads hos damerne, fortæller Claus Skov Møller, der mener at volleypigerne kan præstere flot volleyball på en god dag.

De grønlandske volleypiger har gode erfaringer i kampe mod Gibraltar og Guernsey, men Rhodos kan give problemer, mens Færøerne på forhånd må betragtes som favorit til at vinde puljen.

Her er damelandsholdet:
Pernille Olsen
Rikke Bendtsen
Karoline Rosing Larsen
Hanne Siegstad
Marianne Kreutzmann
Karina Meincke
Maalia Willumsen
Eufinia Kreutzmann
Uiloq Heilmann
Paninnguaq Larsen
Ivalo Frank Hansen

Her er herrelandsholdet:
Daniel Lyberth
Johan- Frederik Zeeb
Hans-Jørgen Zeeb
Anguti Kristiansen
FrankBiilmann Petersen
Jaakuaraq Thomassen
Nukappiannguaq Fontain
Frederik Funch Jensen
Ole-Karl Kreutzmann
Michael Lennert