Grønland skal selv betale for misbrugsbehandling i anstalterne
Mens justitsområdet i Grønland fortsat er et dansk ansvar, har Grønland hjemtaget både social- og sundhedsområdet fra Danmark og står derfor med udgiften til misbrugsbehandling selv, står der i brevet.
Alligevel foregår der stadig forhandlinger, når det drejer sig om udgifterne til psykiatrisk og akut sundhedsbehandling af indsatte i den kommende anstalt i Nuuk, bekræfter justitsminister Søren Pape Poulsen.
LÆS OGSÅ Få forvaringsdømte vil afsone i Nuuk
Når anstalten forventeligt åbner til foråret næste år, får grønlændere, der i dag afsoner en forvaringsdom i Herstedvester Fængsel i Danmark, mulighed for at blive overflyttet til den nye Nuuk-anstalt.
Men flere af de forvaringsdømte har brug for blandt andet psykiatrisk behandling. Og det er altså endnu uvist, om Grønlands Selvstyre eller den danske stat vil stå med regningen for det.
Ifølge justitsministeren vil forhandlingerne om udgifterne falde på plads, inden åbningen af Anstalten i Nuuk.
LÆS OGSÅ Kriminalforsorg satser på at være attraktiv for sundhedspersonale