Få forvaringsdømte vil afsone i Nuuk
Det skriver Ritzau.
Der er ikke er sat en endelig frist for, hvornår de grønlandske forvaringsdømte i Herstedvester Fængsel skal meddele, om de ønsker at blive overflyttet til Nuuk-anstalten.
Men til Ritzau siger Thomas Fredhøj, chef for fuldbyrdelse og sikkerhed hos Kriminalforsorgen i Grønland, at mange grønlandske forvaringsdømte har været så længe i Danmark, at kontakten til pårørende i Grønland er væk – eller at de pårørende bor langt fra Nuuk.
LÆS OGSÅ Forvaringsdømte skal kunne fortryde flytning til Nuuk
- Måske har der fra dansk side været en opfattelse af, at hvis man er grønlænder og sidder i Danmark, så vil man hjem til Grønland uanset betingelserne. Men sådan er det ikke, siger Thomas Fredhøj.
Foruden kontakten til pårørende er en del grønlandske forvaringsdømte usikre på, om de kan fortsætte med en psykiatrisk eller medicinsk behandling.
Det gælder blandt andre seksualforbrydere, der får medicin for at dæmpe kønsdriften.
Anstalten i Nuuk forventes at åbne 1. maj 2019.
LÆS OGSÅ Kriminalforsorg satser på at være attraktiv for sundhedspersonale