Grønland og Danmark underskriver erklæring om cybersikkerhed
En erklæring om cybersikkerhed mellem Danmark og Grønland er blevet underskrevet.
Det oplyser forsvarsminister,Trine Bramsen (S), på et doorstep foran Hans Egedes Hus i Nuuk.
Hun er i Grønland i et enkelt døgn netop nu.
Dermed har Grønland tilsluttet sig Center for cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste – og aftalen skal være med til at sikre, at Grønland undgår spionage og it-angreb.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut: Center skal beskytte Grønland mod cyberangreb
Erklæringen er netop blevet underskrevet af Trine Bramsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge (D).
- Vi har underskrevet en erklæring om øget samarbejde om cybersikkerhed. Vi kan se, at truslerne, når det handler om cybersikkerhed, bliver stadig større, siger Trine Bramsen.
- Vi ser angreb fra stater men også fra enkeltaktører. Og de angribere er ligeglade med, om de sætter ind i Grønland, eller om de sætter ind i Danmark eller andre lande. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi har et godt og tæt samarbejde. Og det er det, som denne her erklæring handler om, siger Trine Bramsen.
Trusler og angreb kan stoppes
Forslaget om, at Selvstyret tilslutter sig lov om Center for Cybersikkerhed, har været i høring ind til 12. februar.
- Center for cybersikkerhed har rigtig mange kompetencer. Det skal kunne rådgive tættere, og Grønland skal kunne trække på erfaringerne og observationer. Center for cybersikkerhed kan for eksempel få øje på nogle trusler og nogle angreb tidligt og dermed også kan sætte ind, så truslerne ikke rammer Grønland, siger Trine Bramsen.
LÆS OGSÅ Tele-Post vil opruste mod cyberangreb
- Den her aftale skal lige præcis sikre, at vi kan udveksle de her oplysninger. Det gør vi ikke i dag.
Forsvaret Efterretningstjeneste vurderer, at it-truslen mod Grønland er høj. I FE’s rapport ”Efterretningsmæssig Risikovurdering 2019” er Arktis nu øverst på listen over risici for angreb, særligt på grund af USA, Kina og Ruslands interesse i området.
Cyberangreb i 2015
For den politiske interesse for Grønland og Arktis er stor. Ifølge beslutningsforslaget, som er fra 1. marts i år, har Forsvarets Efterretningstjeneste endnu ikke fundet, at nogen af stormagterne har forsøgt sig med påvirkningskampagner i Danmark.
Og Naalakkersuisut konstaterer da også selv, at cyberangreb udgør en væsentlig risiko for Grønland.
- Jeg er tilfreds med, at vi nu har mulighed for at samarbejde tættere for at sikre, at de informationer, vi deler med regeringen, kun bliver delt med regeringen, siger naalakkersuisoq Steen Lynge.
- Vi ved jo, at der er større opmærksom på Grønland og Arktis. Det kræver øget koordination mellem regeringen og Naalakkersuisut. Det kan erklæringen være med til at sikre.
I 2015 blev Naalakkersuisuts it-administration lammet af et cyberangreb, som tog op til to uger at få genoprettet.
Nunavut i Canada blev i 2019 også ramt af et voldsomt cyberangreb.
Det danske rederiselskab Mærsk A/S og Høreapparatkoncernen Demant er tidligere blevet ramt af cyberangreb – angreb, som har kostet milliarder af kroner at få genoprettet skaderne fra.