Grønland beholder sine egne adoptivbørn
Børn, der har behov for at vokse op i en anden familie end deres biologiske, forbliver i dag i Grønland.
For siden 1978 er adoptioner ud af Grønland så godt som bremset helt. Det viser oplysninger fra Grønlands Adoptionssamråd.
Adoptionssamrådet blev nedsat i 2010 og hører sammen med adoptionssamrådet under Rigsombuddet i Grønland.
Og siden 2010 har samrådet afvist alle ansøgninger om at adoptere børn ud af landet. Det forklarer Morten Nornild, der var formand for Adoptionssamrådet fra 2010 til efteråret 2019.
- For at adoptere et barn fra Grønland i dag vil det kræve, at du er omfattet af den grønlandske jurisdiktion, og at du dermed som ansøger selv bor i Grønland, siger han til KNR.
Vurdering af barnets bedste
Tilbage i 1950'erne, 60'erne og 70'erne var det almindeligt at adoptere grønlandske børn til især Danmark.
Fra 1964 til 1979 blev 164 grønlandske børn adopteret til Danmark.
Alene i 1970-71 blev 47 grønlandske børn adopteret til Danmark.
Antallet af adoptioner ud af Grønland i årtierne før Hjemmestyrets indførelse i 1979 er formentlig større, da alle adoptioner formentlig ikke er blevet formelt registreret.
Kilde: Ph.d.-afhandling "Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund - følelser af forbundethed" fra 2010 af - nu - rektor ved Ilisimatusarfik, Gitte Adler Reimer.
Efter Hjemmestyrets indførelse blev adoptioner ud fra Grønland bremset. Det skete efter en ændring af adoptionsloven i 1976, som fokuserede mere på barnets tarv.
Også antallet af anonyme fremmedadoptioner, hvor kontakten mellem barn og dens biologiske familie bliver brudt, bremsede kraftigt op.
Og ifølge Rigsombuddet er der ikke givet nogen adoptionsbevillinger i perioden 1980 - 2010 til ansøgere med adresse udenfor Grønland.
I Morten Nornilds periode som formand for Adoptionssamrådet har der kun været to sager med danske adoptionsansøgere, som er nået hele vejen til afgørelse i samrådet.
Og her stod og faldt afgørelserne især med parrets tilknytning til Grønland.
Det er nemlig afgørende, at adoptivforældrene har en stærk og stabil tilknytning til Grønland, herunder fast bopæl i landet over adskillige år, når de ansøgninger om en adoption.
LÆS OGSÅ Adoption i 1951: Margrete blev bortadopteret for to pakker cigaretter
- I de tilfælde har man - jo selvfølgelig også historien bekendt - forsøgt at kigge ind i sagerne og se, om de danske ansøgere nu også har haft de samme rigtige og gode forudsætninger for at adoptere, mens de har boet i Grønland, siger Morten Nornild.
Ved en familieadoption bliver barnet adopteret af et familiemedlem. Her har barnet kendskab og oftest kontakt til sin biologiske familie.
Stedbarnsadoption er adoption, hvor en mand eller kvinde adoptere ægtefællens barn.
Fremmedadoptioner er den mest sjældne adoptionsform i Grønland i dag. Her bliver al kontakt mellem den biologiske familie og barnet brudt. Der er mellem fire til ti sager om fremmedadoption om året.
Kilder: Morten Nornild, tidligere fmd. for Adoptionssamrådet og Ph.d.afhandlingen "Slægtskab og køn i grønlandske bysamfund - følelser af forbundethed", 2010
Begge ansøgninger endte med at blive afvist.
Historien er med i lovgivningen
Egentlig er det ikke direkte ulovligt, at et grønlandsk barn bliver adopteret til Danmark eller et andet land.
Men det bliver vurderet ud fra et princip om, hvad der er 'bedst for barnet'. Og her spiller barnets grønlandske identitet meget ind.
- Der har det været lovgivningens vurdering, at det er nogle svar, man skal kunne give de her børn, siger Morten Nornild og uddyber:
Hvis du har et meget fremmed forhold til et barn, du har adopteret, så vil du jo få problemer med at forklare det her barn, hvorfor barnet eventuelt føler sig anderledes end andre børn i barnets omgangskreds eller omgivelser.
LÆS OGSÅ Adoption i 1951: Myndighederne førte Dina Hansens hånd på adoptionspapirer
De senere år har historien om både eksperimentbørn, juridiske faderløse personer og adoptioner før Hjemmestyret fyldt i offentligheden og medierne.
Men inden for adoptionsområdet fylder fokusset på eksperimentbørnene og tidligere adoptionerne ikke direkte i afgørelserne, siger Morten Nornild.
Til gengæld har synet på adoptioner ud af Grønland haft en betydning, da adoptionslovgivningen blev ændret i 1976 og senest i 2010.
- Selvfølgelig har man på det tidspunkt været de her adoptionsfakta bekendt. Det er klart. Men det har ikke været bestemmende for den nye lovgivning. Det har været et nyt og anderledes syn på adoptioner generelt, siger Morten Nornild.
Trine Foldager har siden 2019 været formand for Adoptionssamrådet i Grønland. Det har ikke været muligt at få et interview med hende til historien her.
