PAN AM 2018 GHF håber på at lukke økonomisk hul inden Pan AM

Der er fortsat usikkerhed om udgifterne til de Pan Amerikanske Mesterskaber. Det er blandt andet usikkerhed om, hvor mange hold der skal deltage i turneringen, fortæller projektleder, Poul Petersen.
- Lige nu er det ikke sikkert, om det bliver 10 eller 12 hold, der skal deltage. Jo flere hold der deltager, jo højere er udgifterne, forklarer Poul Petersen. Foto © : privat
22. februar 2018 07:01

Poul Petersen knokler i øjeblikket for at få økonomien i PAN AM 2018 i Nuuk til at hænge sammen. På nuværende tidspunkt er det udsigt til et underskud på 1,5 millioner kroner, men der er stadig usikkerhed om flere ting, der kan påvirke økonomien:

- Lige nu er det ikke sikkert, om det bliver 10 eller 12 hold, der skal deltage. Jo flere hold der deltager, jo højere er udgifterne, forklarer Poul Petersen.

I forbindelse med mesterskaberne er der desuden internationale krav til faciliteterne, som der skal afholdes, hvilket også er med til at gøre mesterskaberne dyrere.

Gulve sejles hertil fra Frankrig

Blandt andet skal der bruges specielle gulve til hallen, hvor kampene spilles:

- Disse gulve skal transporteres til Nuuk fra Frankrig, og for at dække disse udgifter søger vi sponsorater og tilskud, fortæller Poul Petersen og fortsætter:

- Derudover søger vi også tilskud fra Sydamerikanske lande samt fra Danmark, fortæller Poul Petersen, der fortsat håber at kunne finde sponsorater, så alle udgifter bliver dækket.

LÆS OGSÅ PAN AM kan blive dyrt for grønlandsk håndbold

Afholdelsen af de Pan Amerikanske Mesterskaber - PAN AM - i Nuuk kan blive et dyrt bekendtskab for Grønlands Håndbold Forbund, fordi det endnu ikke er lykkedes at finde penge nok hos sponsorer og myndigheder til at finansiere afholdelsen af mesterskaberne.

Derfor risikerer Grønlands Håndbold Forbund at stå tilbage med regningen.

Formand: Vi tror på at forbundet kan undgå konkurs

Men mesterskaberne bliver afviklet på trods af pengemangel, forsikrer projektleder Poul Petersen:

- Mesterskaberne skal afvikles fra 15. juni til 25. juni uanset, og denne plan er sikret, siger Poul Petersen.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut klar med millioner til Pan Am i Grønland

I tirsdagens Qanorooq oplyste formand for Grønlands Håndbold Forbund, Jørgen Isak Olsen, at forbundet i værste tilfælde risikerer at gå konkurs, hvis regningen for PAN AM bliver for stor:

- Men vi tror på, at driften kan fortsætte på trods af underskuddet, vurderede Jørgen Isak Olsen.

Ifølge formand for styrekomitéen PANAM 2018, Christian Keldsen, mangler der fortsat halvanden million kroner, efter at Kommuneqarfik Sermersooq tirsdag bevilgede et tilskud på yderligere 1,5 millioner til mesterskaberne.