GE støtter den nuværende olieberedskabsplan

Arktisk Kommando var knap fem dage for at nå frem til det sted, hvor der blev observeret oliespild ved Østgrønland i sidste uge. Men olieberedskabsplanen burde ikke afskrives af den grund, mener Grønlands Erhverv.
21. august 2015 14:22

Grundet dårligt vejr og is tog det fem dage for Arktisk Kommando at nå 361 kilometer ud til det oliespild, der var blevet observeret øst for Østgrønland den 10. august.

Og det er for langsomt, kritiserer flere miljøorganisationer, der mener at hændelsen viser, at vores olieberedskabsplan er for dårlig til at håndtere et større olieudslip.

Læs også Avataq: - Ineffektiv olieberedskabsplan

Læs også WWF: Oliespildet i Grønland kan være held i uheld

Grønlands Erhverv, GE, er ikke helt enig. De er overbevidst om, at Arktisk Kommando har vurderet situationen og handlet derfra.

- Hvis det er sådan, at man konkluderer, at det er gået for langsomt, så mener vi det samme som alle andre, og så burde det gå hurtigere.

- Men i det konkrete tilfælde har vi ikke nogen mening, om hvorvidt de fem dage er for langsomt eller for hurtigt, idet vi forudsætter, at Arktisk Kommando vurderer nødvendigheden af at rykke ud i dag, i morgen eller om fem dage.

- Det er en faglig vurdering, som vi er overbevidst om, at Arktisk Kommando laver, siger juridisk konsulent i GE, Lars Krogsgaard-Jensen.

 

Kritik fra miljøorganisationer

Det tog Arktisk Kommando fem dage for at nå frem til den oliepøl, der tidligere på måneden blev observeret godt 350 kilometer øst for Tasiilaq.

Flere miljøorganisationer mener, at hændelsen viser, at der endnu er store mangler på olieberedskabsplanen.

Men Grønlands Erhverv mener altså ikke, at olieberedskabsplanen hverken kan eller skal afskrives ud fra oliespildet i Østgrønland, som Arktisk Kommando i øvrigt omtaler som et mindre olieudslip.

Læs også Frygt for oliespild i Østgrønland

 

Forventer mere i katastrofer

Han gør det dog klart, at han forventer en aktion af større skala, hvis der skulle indtræffe en oliekatastrofe, der kan hæmme vores samfund og true Grønlands vigtigste erhverv, fiskeriet.

- Og det må man jo så fra politisk side tage stilling til, om man vil ofre flere ressourcer på, og det kunne jeg da kun forestille mig, at man vil, hvis der indtræder en miljøkatastrofe, som påvirker vores vigtigste erhverv her i Grønland, siger juridisk konsulent i Grønlands Erhverv Lars Krosgaard-Jensen.

Han understreger dog også, at hvis det skulle vise sig, at beredskabsplanen er mangelfuld, som den er i dag, så skal der sættes flere ressourcer ind og gøre det bedre.

Læs også Østgrønlandsk oliespild forsvundet