Fysiker: Derfor stod solen op én dag for tidligt i Ilulissat

Gensynet med solen efter mørketiden kan fra det ene år til det andet blive forskudt med én dag. Det sker, fordi vi bruger den gregorianske kalender, siger fysiker og meteorolog.
På grund af den gregorianske kalender kan solen efter mørketiden i Ilulissat næste år titte frem endnu tidligere end i år. Det mener en fysiker og meteorolog. Foto © : Brian Grønvold
Skrevet af Kathrine Kruse
16. januar 2020 07:30

Mørketiden i Ilulissat, hvor solen ikke kommer over horisonten, slutter normalt 13. januar, når solen titter frem ude i horisonten.

Men i år forholdt det sig anderledes.

Solen kiggede nemlig frem allerede 12. januar klokken 12.57, mens Brian Grønvold med sin familie og nogle bekendte var ude at spejde efter den. 

LÆS OGSÅ Ilulissat: Solen har - igen - tittet frem før tid

- Vi jublede og råbte hurra. Nogle fyrede raketter af, fortalte Brian Grønvold dagen efter til KNR.

Det skete også i 2011, hvor solen kiggede op over horisonten 11. januar, altså to dage før tid. Og dengang vakte det international opmærksomhed, og nogle forskere kom med deres bud på, hvad årsagen kunne være. 

Blandt teorierne fra 2011 var en illusion. At solens tidlige ankomst måtte være en illusion.

LÆS OGSÅ Flere teorier om solens tidlige ankomst

Det konkluderede en pensioneret grønlandsmeteorolog Leif Rasmussen til Berlingske Tidende dengang. Og det kan heller ikke udelukkes at være tilfældet i år, vurderer Kristian Pagh Nielsen, der er fysiker og meteorolog ved DMI.

- Det kan godt være, at der er noget om det. At det er en refraktionseffekt. Det skal jeg ikke udelukke, siger han.

Refraktion er en afbøjning af lys og kan eksempelvis ses, når man ser på skrå igennem et glas vand.

- Det kan også ske i atmosfæren, som Leif Rasmussen nævnte i 2011, forklarer Kristian Pagh Nielsen.

Men han har også en anden teori om, hvorfor solen snød os med at komme frem ude i horisonten én dag tidligere end normalt i søndags. I hvert fald for Brian Grønvold og hans følges vedkommende.

LÆS OGSÅ Grønlandsk sol hitter

Og det skyldes den gregorianske kalender. For ifølge Kristian Pagh Nielsen løber den gregorianske kalenders år med 365,2425 dage pr. år langsomt foran det korrekte år, der varer 365,2422 dage.

-  Så derfor kører vi med et ujævnt år, hvor vi kører med tre år med 365 dage, også kommer der et år med 366 dage med et skudår.

Og netop derfor kan datoen for den første sol og datoerne for solhvervene forskydes over tid, forklarer han.

- Vi har jo et skudår i år. Så der vil vi sådan set komme endnu mere foran. Det vil så sige, at næste år kan det være, at solen vil komme endnu tidligere, siger Kristian Pagh Nielsen.