Grønlandsk sol hitter

Den internationale presse har stor interesse for solen, der er kommet frem to dage før tiden i Ilulissat.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. januar 2011 12:17

Holmens bakke i Ilulissat isfjord myldrer med mennesker den 13. januar, der er dagen hvor solen kommer. Men solen snyd de fleste i år og kom to dage tidligere end normalt.

Nyheden blev bragt i KNR med et billede, der blev taget den 11. januar, der tydeligt viser solen. Og den nyhed har skabt stor interesse.

KNRs regionalafdeling i KNR Avannaa er blevet kontaktet af en række udenlandske medier. Der er kommet henvendelser fra Tyskland, England og Østrig.

Den britiske nyhedssation BBC mener, at det kunne være et atmosfærisk spejlbillede i luften, der kan komme i klare arktiske luft.

De kunne dog ikke fremvise dokumentation for deres påstand, så svaret hænger nok i den tørre arktiske luft i Nordgrønland.