De berørte fra spiralskandalen og sagen om de juridisk faderløse var i rampelyset under rigsmødet i sidste uge, hvor de demonstrerede imod den danske regerings håndtering af sagerne.

Men hvorvidt de får en undskyldning fra den danske stat, som de ønsker, er usikkert.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil afvente den udredning, der skal til bunds i spiralsagen, før hun tager stilling i sagen.

Og det er bekymrende, mener IA’s folketingspolitiker Aaja Chemnitz.

- Jeg mener, at de berørte har krav på en undskyldning, og meget af det er bundet op på Mette Frederiksens lederskab som statsminister, siger Aaja Chemnitz til KNR.

Hun henviser til de verserende rygter om, at Mette Frederiksen er kandidat til en stilling som generalsekretær for NATO.

- Det er sårbart, om der er politisk opbakning hos andre end Mette Frederiksen. Derfor kan jeg godt være bekymret for, om der går politik i den. Om der kan være nogle faktorer, der gør, at undskyldningen falder til jorden, siger hun.

Sagerne i sammenhæng

Da statsministeren besøgte Grønland i marts sidste år, var det blandt andet for at give en undskyldning til de såkaldte eksperimentbørn, der i 1951 blev tvangsfjernet fra Grønland til Danmark i et dansk opdragelseseksperiment.

De næste i rækken til at kræve en undskyldning er de juridisk faderløse. Men på spørgsmålet om, hvorvidt de får en undskyldning, er Mette Frederiksen tøvende. 

- Der er noget jura her, som jeg ikke tror, jeg er den rette til at redegøre for. Jeg kan i hvert fald ikke, fordi det også er sådan noget i forhold til gamle arvesager, sagde Mette Frederiksen til KNR i sidste uge, hvor hun var i Nuuk i forbindelse med rigsmødet.

Men ifølge Aaja Chemnitz har historien om eksperimentbørnene en lighed med spiralsagen og sagen om de juridisk faderløse, da det for alle tre sager gælder, at den danske stat har "forbrudt sig mod befolkningsgrupper i Grønland", mener hun.

- Derfor burde man have taget de historiske sager i sammenhæng fremfor, at man tager en sag ad gangen.

Alternativ til udredninger

Ifølge IA-politikeren er der et alternativ til de udredninger af historiske sager, som nu er på vej.

Hun har tidligere talt varmt om at oprette et erstatningsnævn, der kan behandle de historiske sager imellem Danmark og Grønland. Og hun mener fortsat, at det vil have været den rette løsning.

Det vil fungere ved, at et administrativt organ samlet tager stilling til de historiske sager, og hvordan man bør forholde sig til dem.

- Nu laver vi flere store historiske udredninger, og vi laver det i mange forskellige spor. Det gør, at tingene trækker ud.

- Det er vigtigt at huske på, at der er alternativer til de her meget store langstrakte udredninger, siger Aaja Chemnitz.

I september sidste år aftalte naalakkersuisut og den danske regering, at der skal laves en spiralsagen. Den har sidenhen været forsinket, og ifølge planen skal den nu være færdig i maj 2025.

Derudover aftalte naalakkersuisut og den danske regering sidste sommer, at der skal laves en udredning, som skal dække forholdet mellem Danmark og Grønland fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Ligesom Inatsisartut vedtog, at der skal laves en udredning, som undersøger omstændighederne omkring afviklingen af Grønland som koloni i 1953.