Færøerne Forslag til forfatning er godkendt og klar til afstemning

I forbindelse med Færøernes bestræbelser på at få deres egen forfatning, har det danske justitsministerium igen vurderet et forslag til en forfatning for øerne.

Det sker efter, at tidligere forslag er blevet afvist af regeringen, fordi forslagene ikke respekterede grundloven og en vedtagelse ville betyde, at Færøerne skulle forlade Rigsfællesskabet omgående.

I et brev til den færøske lagmand skriver Lars Løkke Rasmussen om det seneste forslag, at forfatningsforslaget ikke rejser væsentlige forfatningsretlige spørgsmål.

- Det vil sige, at nu er der mulighed for, at Færøerne kan sende den her(forslaget, red.) til folkeafstemning, siger forfatningsekspert og tidligere adjunkt ved Ilisimatusarfik, Jens Wendel Hansen.

LÆS OGSÅ Danmark bør give Færøerne mere udenrigspolitisk magt

Statsministeren skriver desuden i brevet til lagmanden, at han fuldt ud respekterer ønsket om en færøsk forfatning, som bl.a. kan udtrykke det færøske folks identitet.

Lars Løkke Rasmussen havde dog gerne set, at relationerne mellem Færøerne og Danmark var omtalt i forfatningsforslaget:

- Ikke desto mindre er det efter min mening bemærkelsesværdigt, at forfatningsforslaget end ikke omtaler relationerne mellem Danmark og Færøerne, skriver statsministeren til lagmanden.

LÆS OGSÅ Samuelsen vil give Færøerne mere plads

Om det siger Jens Wendel-Hansen

- Dermed viser statsministeren også den nuancerede holdning, at han bakker op om, at Færørerne laver deres egen forfatning inden for det nuværende system, men han synes at det er stærkt beklageligt, hvis det her i virkeligheden er en trædesten til selvstændighed, siger han. 

Ifølge Kringvarp Føroya – Færøernes nationale radio- og tv station – forventes forfatningsforslaget fremsat i Lagtinget inden for de kommende uger.

Lagmandskonteret har ifølge Kringvarp Føroya sagt, at forslaget skal være endeligt vedtaget i Lagtinget senest 25.oktober i år, da folkeafstemningen skal være 25.april næste år. 25.april er den færøske flagdag.

Herhjemme har forfatningskommissionen fået til opgave at lave et forfatningsforslag til en såkaldt to tempiløsning. Hvor en del af forfatningen kan gælde under grundloven, og en anden del kan træde i kraft, hvis og når Grønland bliver en selvstændig nation.