Forslag til finanslov: Ingen højere skatter eller afgifter

Naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen, Naalakkersuisuts har nu fremlagt forslaget til finansloven 2012. Det skete under overskriften "balancerede forandringer", der som de to foregående år frem for alt skal sørge for, at regnskabet går i nul. Download hele forslaget til finansloven for 2012.
11. august 2011 11:32

- Vi lægger ikke op til flere afgifter.

Det sagde Naalakkersuisoq for finanser Maliina Abelsen, da hun fremlagde forslaget til finansloven for 2012. Og der venter nye udfordringer, hvor koalitionen fortsat satser på uddannelse. For det er en kendsgerning, at arbejdsløsheden især har ramt ufaglærte. Derfor lægger Naalakkersuisut op til at der sættes penge af til kollegiebyggeri.

Mangel på kollegiepladser giver flaskehals problemer for unge, der ellers vil starte på en uddannelse. Naalakkersuisut foreslår derfor at der bliver foretaget en prioritering af anlægsopgaver. En del af kollegiebyggeriet skal financieres gennem salg af Selvstyre-ejede bygninger og bruge pengene til kollegie byggeri.

Skatteindtægterne forventes, at ligge på omkring 88 millioner kroner. Landskassens indtægter kommer fra bloktilskuddet fra staten, landsskatten, afgifter og EU-aftalen.

Et andet område, hvor Landskassen også kan spare er på udgifterne til aktieselskaber. Således har Great Greenland meddelt, at de ikke har behov til støtte i 2012, mens andre aktieselskaber også har meldt om mindre behov for tilskud.

Finansloven skal senest vedtages d. 15. november efter tre behandlinger i den kommende efterårssamlingen i Inatsisartut.