Forskere ville undersøge bugt, men endte med en helt anden opdagelse
Det kan være svært at forstå, hvordan nogle ismassers bevægemønstre for op til 26.500 år siden kan have relevans i dag.
Det er imidlertid, hvad en gruppe internationale forskere fra blandt andet Grønlands Naturinstitut ved et rent tilfælde opdagede, da de ombord på forskningsskibet Tarajoq sejlede rundt i Nordvestgrønland med en helt anden agenda.
- Projektet fokuserede på at kortlægge økosystemet i et ukendt område i Baffinbugten. Vi ville undersøge, hvilke arter der lever på havbunden – især rejer og hellefisk, fordi området ligger nær fiskernes domæne, fortæller Diana Krawczyk, der er seniorforsker på Grønlands Naturinstitut.
En uventet drejning
Forskningsskibet har et ekkolod, der kan måle havdybder og printe 3D-billeder af området. Dermed kunne forskerne kortlægge et gletsjerlandskab, som beviser, at indlandsisen engang strakte sig til kanten af fastlandssoklen i Nordvestgrønland, hvilket er meget længere end hidtil antaget.
- Der var ikke særlig mange rejer eller hellefisk, men til gengæld kom disse data ud af det blå. Vi havde slet ikke forventet, at det skulle være højdepunktet, men sådan er det nogle gange med forskning, siger Diana Krawczyk begejstret.
Det indsamlede data tyder nemlig på, at der dengang for 26.500 år siden flød en stor iskappe rundt i den nordlige Baffinbugt, som blev dannet af isstrømme fra det Canadiske Arktiske Øhav.
- Når man ved, hvor langt indlandsisen gik ud og ser på dens bevægelser og temperaturer gennem tiden, kan man til en vis grad forudsige indlandsisens fremtidige opførsel.
120 meter lavere havniveau
Iskappen spillede sandsynligvis en afgørende rolle under den periode i sidste istid, hvor indlandsisen nåede sin maksimale størrelse, fordi den bremsede de store isstrømme i Baffinbugten. Diana Krawczyk mener, at arbejdet som forsker af og til kan sammenlignes med at være detektiv.
- Det er en form for detektivarbejde, som i dette tilfælde består af forskellige ledetråde fra fortiden, hvor indlandsisen skrabede mod havbunden som sandpapir, da den voksede.
Den flydende gletsjers sammenbrud kan have udløst den hurtige tilbagetrækning af indlandsisen, som vi ser tegn på i dag. Disse opdagelser giver et mere detaljeret billede af, hvordan isskjoldene udviklede sig over tid, og bidrager med vigtig viden i forhold til klimaforandringer.
- Ved den sidste istid, hvor indlandsisen nåede sin maksimale størrelse, var havniveauet 120 meter lavere end det nuværende, forklarer Diana Krawczyk.
I dag er problemet nærmere det modsatte – et støt stigende havniveau som følge af afsmeltning og bekymringer om klimaforandringernes påvirkning på klodens fremtid.
