Forskere finder mere gammelt liv
Der er igen fundet spor af meget gammelt liv i Nuukfjorden. Det skriver Videnskab.dk
Et hold danske forskere har med nye metoder fundet spor efter 3,7 milliarder år gammelt liv, som sidder indkapslet i ædelsten fra Grønland. Det er et af de ældste tegn på liv i Jordens historie, og det bekræfter Minik Rosings tidligere fund af gammelt liv i Isua, skriver Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ Vi har fundet verdens ældste fossil i Grønland
LÆS OGSÅ Udstilling af fossiler vil være til gavn for alle
Fundende er publiceret i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature og de vigtige for at slå fast, hvor længe der egentligt har været liv her på Jorden.
Bekræfter Minik Rosings fund
Sagen er nemlig den, at ingen med sikkerhed ved, hvornår eller hvordan livet på Jorden begyndte, og Minik Rosings fund i starten af 00’erne, viste at livet på Jorden var opstået 200 millioner år tidligere end hidtil troet.
Tidligt liv
Der er flere bud på, hvor verdens tidligeste liv er fundet og hvornår.
Ved Isua er der tegn på liv for 3,7 milliarder år siden.
I Canada har man fundet tegn på liv der er mellem 3,77 og 4,28 milliarder år gammelt.
Et andet forskerhold hævder at have fundet tegn på liv i Vestaustralien som er 4,1 milliarder år gammelt.
Kilde Videnskab.dk
- Det nye og spændende er, at det ser ud til at bekræfte, at det er liv, som man ser spor efter, siger professor Bo Barker Jørgensen til Videnskab.dk.
Kan sammenlignes med mordsag
Der er dog også kritikere, som mener at fundet kan være forurenet. Noget som forskerne bag dog afviser. Ifølge dem er dateringen af fundet meget sikkert og bekræfter tidligere fund.
LÆS OGSÅ Isua kan give svar på livets oprindelse
- Man kan sammenligne det med en mordsag. Jo flere beviser man har, des bedre. Ud fra de data og beviser, som vi på nuværende tidspunkt har indsamlet, er den bedste forklaring simpelthen, at der er tale om liv, siger Tue Hassenkam til Videnskab.dk.