Amerikanerne har sovet tornerosesøvn, imens russerne i årevis har oprustet i Arktis. Men nu er USA vågnet. Foto: Scanpix

Forskere efterlyser: Grønland skal lave sin egen arktiske strategi

Onsdag var der debataften for fuldt hus på Hotel Hans Egede i Nuuk. Anerkendte forskere talte om Grønland i stormagternes spotlight.

- Peter Viggo er her ikke. Ingen har hørt fra ham, siden han tog ud for at fiske med dekanen.

Sådan startede debataftenen om stormagternes interesse i Grønland. Aftenen var arrangeret sammen med Ilisimatusarfik, og talerne var en række anerkendte forskere fra Forsvarsakademiet – med Peter Viggo Jakobsen som den nok mest kendte. 

Han dukkede dog op et lille kvarters tid inde i arrangementet – tiden var løbet fra ham, da han halede torsk og helleflyndere op i båden.

Og så startede aftenen ellers i et tema af Kinas, USA’s og Ruslands interesse i Grønland. En interesse, der blev uhyre present for alle i sensommeren, da den amerikanske præsident Trump meldte ud, at han var interesseret i at købe Grønland. 

Det fredelige Arktis er slut

Og aftenen endte med et opråb fra forskerne: Grønland skal selv komme til fadet og lave sin egen arktiske strategi, hvor vi kan kræve noget til gengæld for især amerikanernes interesse.

- 2019 er det år, hvor idéen om det fredelige Arktis, er slut. Arktis er ikke længere et lavspændingsområde, sagde major Steen Kjærgaard.

LÆS OGSÅ Grønland i stormagters spotlight: Det kan vi få ud af det

- For Trump handler alting om USA’s sikkerhed. Og amerikanerne har et sikkerhedsproblem. De har sovet Tornerose-søvn i Arktis. De mangler havne, lufthavne og en flåde, der kan sejle i isfyldt farvand. For USA er Grønland den korteste vej til Rusland. Amerikanerne siger, at russerne er aggressive i Arktisk – at de må være ude på noget, og i virkeligheden gemmer de sig bag civil forskning. Amerikanerne tror, at russerne opruster militært, sagde Steen Kjærgaard. 

Og selv om Trump skulle ende med ikke at blive genvalgt, vil USA’s glødende interesse i Grønland blive ved.

- Sådan er det, ligegyldigt om Trump bliver siddende eller ej, sagde Steen Kjærgaard.

Direkte linje til København

Og så er der den direkte forbindelse til København. For eftersom udenrigsanliggender og forsvars- og sikkerhedspolitik ikke er hjemtagne områder, kræver det et konstant samarbejde med Danmark. Et samarbejde, der til tider lader meget tilbage at ønske. For hvorfor ringer amerikanerne altid til København først? Er det ikke lettere at ringe direkte til Nuuk?, lød det fra den tidligere formand for Naalakkersuisut, Lars Emil Jonansen (S), der havde sat sig på den forreste tilhørerrække. 

Forskere på stribe: Fra venstre Jon Rahbek-Clemmensen, Jørgen Staun, Camilla T.N. Sørensen, Steen Kjærgaard, Peter Viggo Jakobsen og Ulrik Pram Gad

Forskere på stribe: Fra venstre Jon Rahbek-Clemmensen, Jørgen Staun, Camilla T.N. Sørensen, Steen Kjærgaard, Peter Viggo Jakobsen og Ulrik Pram Gad

 

For eksempel er der formodninger om, at USA gerne vil anlægge en flådebase ved vestkysten på et sted, hvor der isfrit det meste af året. Grønland ligger imellem Rusland og USA, så Grønlands geografiske placering betyder rigtig meget. Derfor diskuterer amerikanerne, om det kan betale sig at anlægge havne, og det er rigtigt interessant for Grønland.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen skal embedsmænd og politikere i Nuuk og København være langt bedre til at tale sammen.

- Amerikanerne ringer til København, og så ringer København til Nuuk. København og Nuuk skal være meget bedre til at tale sammen. Kun på den måde kan der blive en mere ligeværdig dialog, siger han. 

De har ikke hørt efter

Lektor Jon Rahbek-Klemmensen bifaldt et forslag fra Sara Olsvig, der er tidligere formand for IA: En arktisk strategi lavet i Grønland, der kan håndtere stormagternes interesse.

- Det er en rigtig god idé, at Grønland selv tænker på, hvad Grønland vil have ud af den interesse. Hvad vil I opnå, og hvad vi I afgive? Derfor kunne en arktisk strategi lavet i Grønland være en fremragende idé, sagde han.

- De grønlandske ledere skal finde ud af, hvordan de vil spille det kort, de har. En ligeværdig dialog sker kun, hvis Grønland selv er klar over, hvad Grønland vil, supplerede Peter Viggo Jakobsen. 

LÆS OGSÅ Hjælp til grønlandske børn, ligeløn og Grønland på verdenskortet

Det fik Aleqa Hammond (NQ) til at bede om mikrofonen nede fra tilskuerrækkerne. Den tidligere formand for Naalakkersuisut var nemlig slet ikke enig: 

- Vi har som politikere råbt op i mange år, men det danske udenrigsministerium har overhovedet ikke hørt efter, sagde hun.

Fælles sikkerhedspolitik

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed fra Socialdemokratiet har netop meldt ud, at Grønland og Færøerne kan se frem til øget indflydelse på rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den skal laves i fællesskab mellem Grønland, Færøerne og Danmark, siger han til Politiken.

Også statsminister Mette Frederiksen har i et interview med KNR i foråret lovet det samme. 

Den nye strategi skal netop lægges på en bund af stor og voksende strategisk interesse for Grønland og Arktis hos både USA, Rusland og Kina. 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt