Forsker om hjemløsestrategi: Godt fra start, men det store arbejde ligger foran os
Naalakkersuisut er klar med udkastet til Grønlands første hjemløsestrategi.
Målet er, at flere får fast tag over hovedet frem for at leve på gaden eller sove på sofaen hos familie og venner.
Den nye strategi glæder sociolog Steven Arnfjord, der leder Center for Arktisk Velfærd på Ilisimatusarfik, som i flere år har forsket i hjemløshed i Grønland:
- Vi er gået fra at have intet til pludselig at stå med en strategi. Det er positivt, siger han.
Strategien ”Alle har ret til et godt liv” kommer i kølvandet på, at blandt andet Steven Arnfjord sidste år offentliggjorde en hjemløsetælling, som slog fast, at der findes 491 hjemløse mennesker i Grønland.
I Danmark, Norge og Island er det cirka 0,1 procent af befolkningen, der lever i hjemløshed. Det svarer til omkring 10 ud af 10.000 mennekser.
I Canada er tallet oppe på 0,36 procent, mens USA har en hjemløshed på 0,18 procent.
De enkelte lande opgør deres hjemløshed på forskellige måder. Derfor er det svært at sammenligne hjemløsheden på tværs af lande.
Kilde: OECD
Selvom de hjemløse ”kun” udgør én procent af befolkningen, er andelen af hjemløse herhjemme meget høj, hvis man sammenligner med andre lande.
Situationen er med Naalakkersuisuts egne ord uacceptabel. Derfor har man lavet hjemlæsestrategien som med tretten forskellige indsatser, skal forbedre livet for de hjemløse.
Fokus på at få tag over hovedet
Allerede i 2021 udtalte Mimi Karlsen (IA), der dengang var Naalakkersuisoq for Socialeanliggender og Arbejdsmarkedet, til netmediet Sermitsiaq.AG:
- Vi skal have elimineret hjemløseudfordringerne senest 2035. Jeg påtager mig opgaven og starter arbejdet på dag et.
Dengang advarede Steven Arnfjord mod at sætte politiske mål, før man kendte problemets omfang. I dag har hjemløsetællingen været med til at kastet lys over hjemløseproblemet herhjemme. Da optællingen blev offentliggjort, sagde Steven Arnfjord til KNR, at der nu var behov for en strategi og boliger for at løfte folk ud af hjemløshed.
LÆS OGSÅ Forskere rejser landet rundt: Knap 500 mennesker er hjemløse
Derfor glæder det ham også, at udkastet til landets første hjemløsestrategi har et stort fokus på at sikre folk tag over hovedet.
Hjemløshed inddeles i fire kategorier:
- Synlig hjemløshed er mennesker, der overnatter på gaden, i telte eller herberger
- Usynlig hjemløs dækker over mennesker uden bopælsadresse, der overnatter hos venner og familie
- Risikobetinget hjemløshed er gruppen af borgere, som er på kanten til at miste deres bolig og dermed lever i en social udsat situation
-Funktionelt hjemløshed er mennesker, der har en bolig, men som ikke kan bo alene på grund af psykiske lidelser
- Boligen koblet med social støtte er helt centralt for at få folk ud af hjemløshed. Men det er lettere sagt end gjort. Det er svært at finde nok egnede boliger til så mange mennesker, når boligmarkedet i forvejen er dyrt og begrænset her i Grønland, siger Steven Arnfjord.
Foruden en større boligindsats ønsker naalakkersuisut, at kommunerne skal lave mere forbyggende arbejde, så man undgår at udsatte borgere ender i hjemløshed. En sociallov til hjemløseområdet skal også gøre det tydeligt for kommunerne, hvilke rettigheder folk i hjemløshed har, og hvad kommunen er forpligtet til at gøre for den enkelte borger.
Spørgmålet er, om samfundet overhovdet kan hjælpe de svageste
Hvis strategien bliver ført ud i livet, forudser Steven Arnfjord, at den ret hurtigt kan blive en gevinst for de ressourcestærke hjemløse, der allerede nu er klar til at have egen bolig og passe et arbejde.
LÆS OGSÅ Hjemløse Antoenithe plejer at tænke: Nu bruger de os som valgflæsk igen
Længere udsigter har det for den gruppe af mennesker, som i årevis har levet i hjemløshed. Her har mange en traumatiseret baggrund og lider af et misbrug, som gør, at de har brug for massiv hjælp, før de kan blive løftet væk fra gaden.
Ifølge SPS (Social Pædagogisk Seminarium) startede der i 2017 24 på socialpædagoguddannelsen. Sidste år var tallet nede på 16 personer.
I gennemsnit gennemfører 62 procent af de studerende uddannelsen.
- Det kommer til at kræve en del arbejde at klæde kommunernes medarbejdere på, så de kan hjælpe de mest udsatte borgere. De skal kende gruppen og have den rette pædagogiske faglighed, så de kan opbygge et tillidsforhold, der i sidste ende kan få folk væk fra gaden, siger Steven Arvfjord.
Han gør opmærksom på, at der er stor mangel på folk, der tager en pædagogisk uddannelse, hvorfor det bliver svært for kommunerne at finde medarbejdere, som har de rette kompetencer til at arbejde med hjemløse.
